0 In Motionscykling

Kaptajn Helle til jubilæum

I går var det så Baghjulets 40-års fødselsdag og medlemmerne mødtes til morgenbrød, kaffe og “brunner” en times tid før træning. Vejret var dejligt (fars fødselsdag) og det var mega hyggeligt at ses alle sammen.

Bla. hilste jeg på Grethe, som jeg var på skadestuen sammen med den 9. december 2020 – jeg har ikke set hende siden!

Senere var der taler og stifteren af klubben fik en kunst-gave. Og så gik turen ud i grupperne. Jeg var turleder i gruppe D og jeg besluttede mig for at gøre noget, jeg ellers (desværre) alt for ofte ikke gider.

Jeg besluttede, at tage Kaptajnsrollen på mig!

Som i rent faktisk at styre min gruppe, mere end bare at råbe til højre og til venstre og lade dem køre deres indianerløb.

Så da jeg begyndte at råbe “To-og-to!” eller “Samlet kørsel op ad bakken, farten lidt ned, kom ind to-og-to!!!!”, så var der i hvert fald nogen stykker, der gjorde som de plejede. Jernede ud i 3./4. position og trampede op ad bakken, mens resten af gruppen prøvede at følge kaptajnens anvisninger.

Sådan plejer vi jo at gøre.

Og vi plejer at tillade det ske …

Hvor er vi egentlig tarvelig overfor hinanden, når vi tillader det ske.

Jeg opdagede, at vi havde et nyt medlem i gruppen, der ikke anede hvad rulleskift var!

Hvor er vi tarvelige, når vi ikke lærer de nye sådan noget. Man kan sgu da heller ikke spille håndbold, hvis man ikke kender reglerne!?! Og hvor pokker skal man gå hen og lære disciplinen landevejscykling, hvis man ikke engang kan lære det i Danmark Største og nu 40 år gamle motionscykelklub!?

En trafiksikker (!) spurt op ad en bakke, kan være fint hvis det er det man skal nu, men når Kaptajnen råber samlet kørsel op ad bakken, så slår man ikke ud i 3. position og spurter forbi gruppen. Men hvor fanden skulle de nye vide det fra? Der er sjældent Kaptajner (ledere) i vores grupper.

Langsomt fandt hele gruppen dog fidusen.

Rettede pænt ind.

De begyndte at køre pænere på række. De gjorde hvad jeg sagde. De ville gerne. Og hen af vejen kørte Gruppe D rent faktisk SOM EN GRUPPE og det var en fornøjelse og jeg fik ambitioner om, at hvis vi trænede det her mere konsekvent sammen og holdt op med at resignere og give op på det – så kunne det måske blive en fornøjelse at cykle igen?

Vi landede i mål efter 60 km og den røde løber var rullet ud for os. Jeg var godt tilfreds med min tur og nu var der fest med pølsevogn og fadøl og vi fejrede fødselsdag i solskinnet efter en dejlig cykelformiddag.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar