Da turlederplanlægningen gik i gang for nogle uger siden, skrev jeg (i et ubetænktsomt øjeblik) tilbage til udvalget, at jeg da gerne ville være turleder. Klik. Send – af sted med mailen …. og så var det først, at jeg kom til at tænke efter.
Hvordan er det liiige, det plejer at foregå til sæsonstart? Kæmpe store uhåndterlige grupper af cyklister … Gosh!! …. Hvad var jeg gået ind til? Jeg skyndte mig, at sende en mail mere af sted. “Jeg har fortrudt!”, skrev jeg. Klik og Send. Pyyyyhhhhh … reddet på målstregen.
Nå … senere blev jeg alligevel overtalt til at tage to ture, for klubben er i stor mangel på turledere.
I dag havde vi sæsonstart og jeg havde min debut som turleder i vores gr. D – klubbens langsommeste gruppe. Over 80 medlemmer mødte op til sæsonstart – 26 ville med mig ud at cykle i gruppe D! En frygtelig stor gruppe og FOR stor! Gerts billede herunder taler for sig selv:
Jeg var velforberedt, havde lagt ruten på forhånd og meldt den ud i forum, så man kunne se, hvor vi skulle hen. Turen var 40 kilometer lang og vi havde 2½ time til at køre den.
Jeg bød velkommen til gruppen. Der var 2 helt nye medlemmer og mange, som slet ikke havde cyklet eller motioneret hen over vinteren. Så udpegede jeg en “Co-pilot”, som jeg gav ansvaret for agtergruppen. Jeg lagde mig oppe foran.
Dernæst begik jeg min eneste fejl på turen (synes jeg selv): Vi begav vi os af sted – 26 mand i samlet flok!
Gruppen burde have været delt i 2 à 13 mand, men det gjorde jeg ikke, fordi det var sæsonstart. Det gør jeg næste gang!
De første 20 kilometer med rygvind gik nogetlunde. Så fik vi modvind og nogen begyndte at hænge. Feltet blev strukket langt, laaaaaangt ud. Kommunikationen ned gennem gruppen var svær. Der blev en del ujævn kørsel, megen opsamling og mange total-stop. Nogen begyndte at skælde ud nede bag ved. Jeg dirigerede folk ind to-og-to … Folk rettede også ind, et stykke tid … så var der uro i gruppen igen. De hurtige, der trak op og ud i 3. position. De langsomme, der hang og hang. Jeg kommanderede folk til at lægge farten på 20 km/t for at få alle med. Der var en masse stød og bremsen op ned gennem gruppen. Gudskelov ingen uheld.
På et tidspunkt, trak en rytter op nedefra og begyndte at skælde ud – igen, igen. Nogen hang og feltet var for langt – igen, igen. Han var frustreret og irriteret og så kom den her bemærkning: “Vi mangler en turleder her!!!!”
Og det gjorde de jo ikke – de havde jo mig!
Endnu et stop. Endnu en opsamling. Så en lang, lang bakke. Sidste mand blev skubbet op. Efter 2½ time (uden defekter) landede vi ved målet, hvor vi skulle samles til suppe. Gennemsnitshastigheden sagde 21 km/t.
Efter omstændighederne (som var temmelig umulige) synes jeg selv det gik godt. Min store cykelerfaring kommer mig til gode. Jeg er IKKE nervøs for at give kommandoer i en gruppe, som den jeg var ude med i dag!
Men én situation gjorde mig vred. Bemærkningen: “Vi mangler en turleder her!!!!” . Og her tager jeg den kasket på, der hedder “bestyrelsesmedlem”. Vi mangler hårdt medlemmer, der vil påtage sig opgaven og ikke fortryder og melder fra (som jeg selv gjorde). En bemærkning som den fyren her kom med, er meget lidt konstruktiv og IKKE en tone vores cykelklub har brug for. Sådan kan man ikke være bekendt at behandle en turleder! Hvis det er den attitude man skal mødes med, får vi aldrig nogen til at melde sig. Hvem gider skældes ud når det er søndag og man har fri!
Det trak jeg fyren til side og forklarede ham, da vi kom i mål. Han reagerede med at benægte, at han nogensinde havde sagt det! Og hvad der ellers mere er at sige om den sag, har jeg lige bortcencureret her på HellesHyggeblog, ved hjælp af delete knappen.
Fortsat rigtig fantastisk søndag derude. Min startede sgu egenligt meget godt – når jeg selv skal sige det. 🙂
4 Kommentarer
Asger
5. april 2009 atBetingelserne var nok også særligt svære, som du skriver, sådan en først-på-sæsonen-dag. Og mon ikke også nogle stykker har undervurderet sig selv, været for beskedne eller bange for at vove sig selv en smule, og derfor meldt sig på et for lavt hold. Når hold D er det sidste, skulle det jo helst passe til dem med den mindste form, så de ikke kom til at hænge ret tit.
Respekt for eller autoritet hos turlederen, kaptajnen, ville gøre meget lettere og ladesiggørligt. Det er det måske ikke muligt fuldt at få, jeg ved nu heller ikke om det er ønskeligt med en regelret tyran (når man nu ikke kan li´ tyranner).
I stedet burde man i en cykelklub hvert år, og for den sags skyld løbende, “samtale” om hvad der skal være meningen med gruppeopdeling, turledning og kørsel. Med samtale mener jeg kommunikere og diskutere på alle niveauer og især medlemsplan derom. Det kan være blad, web, komsammener, og hvad der er.
Meningen er, at når medlemmene har udvekslet/diskuteret synspunkter, så har de kendskab til, og føler også en større forpligtelse til at opfylde, egne og fælles målsætninger. Det skulle i hvert fald være den fine teori (HA. Det er jo også foreløbig bare en teori).
Diktater eller retningslinjer ovenfra, uden der har været nogen samtale, tror jeg desværre har en noget begrænset effekt.
Personligt gi’r jeg heller ikke meget for den snak og eventuelt brokkeri der er før og efter cykelturene, for det ryger lige op i luften og er glemt igen uden at sætte varige spor.
Jeg husker alt for godt at have været turleder i min egen klub og undervejs jævnligt savne gennemslagskraft til at sætte min erfaring igennem. Bedre bliver det så ikke af at der i klubben, i mine øjne, ingen synderlig samtale er. Derfor har jeg ikke nogen sikker fornemmelse af, hvad klubmedlemmerne mener er passende og rimeligt at forpligte sig til af stil i gruppekørslen; hvad man kan som turleder kan forlange. Og ikke mindst: det har turdeltagerne nok heller ikke.
Man gør nok sig selv en tjeneste ved at på forhånd indse, at opgaven er svær og delvis uløselig; det kommer aldrig til at køre fuldstændig som på skinner, det skal hele tiden tages op.
Der er jo også i cyklingen nogle indbyrdes konfliktende hensyn, som er umulige (??) at forene. Eksempelvis er det organisatorisk set rigtigt at køre jævnt, pænt og velordnet, mens det modsætningsvis gælder om ind i mellem at køre forceringer, jagter, spurter, når det skal give den bedste formudvikling og vedligeholdelse. For slet ikke at komme ind på lege-elementet, individualiteten.
NB: Jeg/vi HAR fået lov at skrive kommentarer, selvom det fylder, det husker du nok 🙂
Helle
6. april 2009 atTak for den lange kommentar.
Vi havde vores turlederseminar i onsdags, hvor klubbens omkring 30 turleder mødtes og bla. drøftede den her evigt tilbagevendende problematik. Fyren med den uheldige bemærkning er faktisk selv turleder og var meget aktivt debatterende ved seminaret, og derfor kunne jeg med god samvittighed trække ham til side og konfrontere ham under 4 øjne, med MIN holdning til, hvordan man bakker en turleder op og støtter gruppen positivt.
Du har fuldstændig ret i, at vi stræber efter noget uopnåeligt, når vi bevæger os ud 26 mand i samlet flok, og har en forventing om “homogenitet” (hedder det sådan?) i gruppen. Og så er folk der vælger cykelsporten måske dybest set en flok individualister og egoister.
Samtidigt er der ganske rigtigt en gigantisk kulturforskel på vores fire grupper A til D (hvor jeg selv kører i C).
Og så var der iøvrigt også en hel de C’ryttere med D gruppen i går. Ryttere, der nok lige har skullet ud og mærke benene (som har ligget stillet vinteren over). Jeg tror de rykker op i gr. C på tirsdag – så har vi nok flyttet problemet med store grupper derop i stedet 🙂
Ud af de fem turledere i går, er de 3 af os bestyrelsesmedlemmer. Jeg tror der bliver livlig debat under eventuelt til bestyrelsesmødet i aften 🙂
Heldigvis brænder vi jo for det her og kan ikke lade være med at engagere os og PRØVE at gøre det perfekte næste søndag.
Leo
6. april 2009 atDet er jo nemt at være bagklog, men det at dele en gruppe kan altså også gøres undervejs, hvis man finder ud af at der for mange deltagere eller at der er for stor spredning på dagsformen. Det lyder som om du havde begge problemer i går…
Bare stop gruppen og sig at gruppen er for stor og at du derfor gerne vil have den delt. Det er ikke altid det så faktisk lykkes at finde en til til at tage den anden del af gruppen, men så har man i hvert fald fået gjort grundigt opmærksom på at der er problemer, og det får faktisk folk til at køre meget pænere, især dem der burde have kørt i en hurtigere gruppe.
Helle
6. april 2009 atDu har ret, Leo. Det ville have hjulpet gevaldigt at få delt, da problemerne for alvor meldte sig ude i Baaring. Det tog os ½ time at cykle fra Baaring Brugs til toppen af Korsbjergbakken (2 km?) – mest fordi vi hele tiden stod stille …
Sådan gør jeg næste gang!