1 In Ferie/ Udvalgte blogindlæg

Kildeturen

I morges, da vi havde spist morgenmad i vandrerhjemmets have, satte vi os til at planlægge dagens rute. Vi ville ud at se nogle af alle de naturlige kildefremspring, der ligger her i området. Så vi læste kort og turistbrochurer og google på nettet og ledte efter kilder, mens Kaj tegnede en rute, som bedst gik forbi det vi ville se.

Og som han sidder der og tegner, højreklikker han med musen på computerskærmen (hvor kortet var vist) og ved I hvad den sagde?

”Vis kilde”, sagde den!

Og jeg var SÅ tæt på at råbe: ”Der er den!”.

Kl. 10 drog vi ud på ruten og lige med det samme var der masse af lækker skov og hyggelige spor.

lækrespor

Rundt og ud og ind og op og ned gik det.

Første kilde vi kom til, var Store Blåkilde, hvor 80 liter rent drikkevand pibler ud fra jordens indre – i sekundet! Der var SÅ smukt.

storeblaakilde

Vi fortsatte omkring Madum sø, fandt et lækkert sted at spise frokost og fik sågar bagefter en lille middagslur på en øde, grøn og skyggefyldt plet (Hvor vi kunne have foretaget os hvad-som-helst uden nogen havde opdaget det! Synd skovbundens underlag var så pokkers ubekvemt).

Efter vores hvil cyklede vi til Gravlev Kilde.

gravlevkilde

Og Ravnkilde.

ravnkilde

Og endte efter en masse skovkørsel og køren forkert helt ude ved Lille Blåkilde, hvor jeg for førstegang vovede at smage på vandet. Jeg var virkelig overrasket over, hvor godt det smagte! Og så koldt og rent det var. Nu kan jeg sige, jeg har prøvet noget for første gang: At drikke rent kildevand direkte fra jordens indre.

lilleblaakilde

Kl. var 16.30 da vi landede hjemme på vandrerhjemmet. Af med mine (varme!) mountainbikestøvler. Jeg gætter på der var +60 grader varmt dernede. Måske skulle jeg investere i et par sommersko?

sommersko

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Lene
    22. juli 2014 at

    Enig, der er smukt ved Store Blåkilde. Jeg tror jeg skal på kildetur en dag 🙂

  • Skriv et svar

    Read more:
    Her bandes …

    Der bandes på HellesHyggeblog i dag... Sådan her: AV FOR SATAN I HELVEDE, LORTE KRAVEBEN - SGU!!!! - JEG SMIDER DIG I SKRÆLDESPANDEN, ELENDIGE, UBRUGELIGE, DEFEKTE LORT - AAAUUUWWWWVVVVVV!!

    Close