2 In MTB

Klar, parat til dametur

I går eftermiddags galopperede jeg hjem fra arbejde. Tog et hovedspring ned i mit cykeltøj. Løftede “Bjergcyklen” ned af krogen, trampede af sted og mødtes med Vibeke kl. 16.30.

35 gode, forfriskende kilometer fik vi inden aftensmaden. Vi øver os på ruten, som vi skal cykle på lørdag. Vi har nemlig inviteret damerne i noget nær samtlige motionscykelklubber i Region Syddanmark med på cykeltur på lørdag. Vi bliver 20 og det synes vi er en vildt flot tilslutning.

Vibeke og jeg er turledere. Vi lægger taktik (“Du danner fortrop og jeg danner bagtrop – her råber vi ÉN-OG-ÉN” osv.). Resten af vores dameudvalg sørger for depot med kakao, hjemmebagt kage og bananer.

Nu er vi ved at have styr på det.

Det sidste Vibeke sagde inden vi skiltes i aftes var: “Nu kan du understå dig i at lægge dig syg”. Det har hun nemlig lige været og folk omkring os er temmelig influenza ramt.

“Jeg lægger mig ikke syg! Jeg er yderst sjældent syg”, svarede jeg.

I morges vågnede jeg så med et DUNKENDE venstre øre og en begyndende tør plet i halsen.

Nå. Skidt. Den slags er før sket, uden at det behøver at blive til mere.

Jeg skal den-onde-fløjte-mig være skidt på lørdag, for at svigte Vibeke og vores 20 gæster!

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Trine-pigen
    8. marts 2007 at

    Rigtig god fornøjelse, hvis du ikke dratter omkuld med influenza inden da;-)

  • Reply
    Helle
    8. marts 2007 at

    Det gør jeg ikke !!

  • Leave a Reply

    Read more:
    Stjerner og statister

    Og mens de lønnede stjerner sikkert lige nu ligger og sover længe, efter en hård nats arbejde, så må de ulønnede statister møde på kontoret næste morgen kl. 08.00. Vidste...

    Close