0 In Hverdagen

Kødsår i røven

Apropos det der med at sidde for længe: Jeg har engang siddet mig til et kødsår i røven!

Og nej, det skete ikke til cykels, på vej til Paris eller under 24-timers løbet eller sådan noget. Det skete på en spisestuestol til en festlig sammenkomst.

Vi satte os til bord kl. 18.

Så vidt jeg husker, var det en Arne Jakobsen 7’er spisestuestol – muligvis en efterligning. Ingen polster på sædet.

Da kl. var 24 var jeg så øm i røven, at jeg næsten ikke kunne koncentrere mig om min bordherres snak.

Så jeg sneg mig ud på toilettet og det var der jeg opdagede, at jeg havde siddet så længe, at jeg jeg havde fået et kødsår i røven.

Og jeg var jo ikke i cykelbukser med pude, men i pæn kjole og sloggitrusser. 6 timer på det hårde stolesæde og en syning i min trusse – værsågod: Blødende kødsår i røven. Fedt!

Kæft, det gjorde ondt!

Hvad gør man så? Går ind og siger til selskabet, at man desværre er nødt til at tage hjem, fordi man har fået kødsår i røven, af at sidde på deres hårde spisestuestole?

Det kan man ikke!

Så jeg smed trusserne!

Listede dem simpelhen ned i bunden af min håndtaske, trak kjolen på plads og gik tilbage til middagsselskabet og sank ned på spisestuestolen igen.

Og her sad jeg i yderligere 2 timer, inden jeg kunne være bekendt at sige tak for i aften og køre hjem.

8 timer, siddende til bords. Auuw, for satan!

Jeg ER ikke god til marathonsidning …

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar