0 In Motionscykling

“Kom ind to og to!”

“Kom ind to og to. Kom iiiiind to og to – kooooom ind, to og to!” – den sætning fik fru Kaptajnen (mig) råbt nogle gange under formiddagens træningstur – thi det er nemlig det gode ved at være Turleder. Så må man godt kommanderer med de andre, når man synes de breder sig for meget på landevejen.

Ca 10-12 deltagere ville med i gr. D i dag – alle erfarne medlemmer, ingen nye.

Min tur gik ud omkring Blåkilde nær Assens og vi havde en forrygende rygvind ud og lige så meget modvind hjem. På hjemturen ville det være rart at give hinanden lidt læ, så jeg prøvede at sætte gang i gruppekørsel og rulleskift, men uuuuuuhh, det holdt hårdt. Først ville drengene ikke ret gerne op og trække, og trak sig ind bag hinanden og feltet blev trukket laaaaaaangt. Så kom pigerne (vi var 2) op foran, hvor vi fik lov til at tage slæbet med drengene i røven. Og da vi endelig fik et par af de stærke drenge op foran, trak de SÅ hårdt, at de sprængte gruppen og vi slet ikke kunne følge med.

“Ikke over 30 i modvind!”, råbte Fru Kaptajnen. Men de hørte ikke efter og ‘jernede’ af sted med 35 km/t i strid vind.

GODT vi ikke havde nogen nye med i dag, for så ville de få at se at heller ikke gamle garvede motionscykelryttere kan hitte ud af det med rulleskift.

78 km blev min tur alt-i-alt og så hurtig hjem i bad og trække i pænt tøj. Vi skal til kandidat-fest i dag – vi skal fejre en Pædagogisk Antropolog 🙂

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Her pakkes

Her pakkes ... Snart kan vi fylde det de nye stuer, i vores lejede bolig op med ting og sager.

Close