0 In Vejret

Kom sol, kom varme!

Det ringede ud til pinseferie kl. 13.30 og jeg tog hjem fra arbejde (med en drønende hovedpine). Mine “sildeben” er udhvilede, så jeg sprang på mountainbiken og drog i skoven med de andre.

Her havde vi en rigtig dejlig tur, med masser diffentierede udfordringer til flokken. Rigtig mountainbike cykling – og solen skinnede og ….. åhhhhhh – kom sol, kom varme! Vi arme stakkels nordboere, hvor HAR vi dog frosset meget, de sidste mange, mange måneder. Og i dag varmer solen ned over os og vi suuuuger den til os.

Efter træningsturen daskede jeg hjem over stranden. Den var fuld af gymnasieelever der fester og griller og fejrer sidste skoledag. Jeg mødte også Emilie, som jeg stoppede og fik en snak med. Nu da hun er flyttet hjemmefra, ser jeg hende ikke hver dag.

Kaj har købt bøffer og tænder op i grillen. Et glas rødvin kan det nok også blive til, selv om jeg skal op og på lang cykeltur i morgen – Bogense tur-retur hedder turen. Vejret lover godt og turen vil skæppe godt på kilometerkontoen for DEN bidrager MTB cyklingen ikke så meget til.

Og min hovedpine er næsten gået væk.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Morgenstille

Søndag morgen slapper jeg af med at kigge lidt på de billeder, jeg tog i sidste uge.

Close