1 In Familie

Kontaktbog mellem skole og hjem

Emilie er sluttet på Lillebæltskolen i dag, efter 9 års skolegang. Hun har haft travlt med at pakke sammen, aflevere bøger, overstå eftersyn af tandbøjlen osv. osv. i de seneste dage.

Hun har også tømt den skuffe hun har haft nede i klasseværelset og her lå 9 års gamle kontaktbøger.

At læse alle de små beskeder der har været mellem skole og hjem fra hun startede i 0. klasse i 1997 og frem til i år, er faktisk hel sjov læsning:

9. februar 1998
"Emilie møder lidt senere på torsdag, da hun skal til øjenlæge".
Det er sandt – de små briller hun fik, da hun var 7 år og som hun var så stol af. Dem har vi endnu.

7. december 1998
"Emilie kommer ikke på torsdag, da hun skal til sin oldemors begravelse".
Min mormor ….

16. december 1999
"Emilies nye læsebog er temmelig laset! Har I ikke et anstændigt eksemplar?! Vi er bange for den braser helt sammen inden sommerferien".
Sparetider i folkeskolen – også dengang.

14. marts 2000
"Emilie var ikke i skole i går, pga. en slem betændt tå".
Ja! Frysningen af en fodvorte, som endte rent galt. Det var skrækkeligt  …

16. august 2002
"Emilie bedes fri i uge 37, fordi vi skal til Rhodos"
Rejsen, hvor vi fejrede vores kobberbryllup …

12. maj 2003
"Emilie møder lidt senere i dag, fordi hun var til sin storesøsters konfirmation i går"
Tømmermænd …

9. januar 2006
"Emilie kommer ikke på onsdag, fordi hun skal til samtale på Odense Sygehus"
Gastroskopien, som heldigvis ikke viste noget farligt. Det var dengang, med 6 måneders mavebøvl …

Alle de kontaktbøger vil jeg gemme.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Susan
    8. oktober 2006 at

    Det er sjovt at kigge i gamle kontaktboeger. Mine foraeldre flyttede for 3 aar siden og i den forbindelse kiggede jeg mine gamle skoleting igennem. Det sjoveste var helt klart kontaktbogen og stilehaefterne. Kontaktbogen fortaeller om smaa ting i hverdagen som man har glemt, men som traekker flere minder frem naar man laeser dem.

  • Læg en kommentar