0 In Uddannelse/ Udvalgte blogindlæg

Korrespondentens runde dag

Jeg har helt glemt at fortælle, at jeg havde en form for jubilæum i går.

I går var det præcis 30 år siden jeg fik min eksamen som Engelsk/Fransk Korrespondent fra Odense Universitet – min første eksamen og dermed starten på min fuldtidskarriere på arbejdsmarkedet.

Den 15. januar 1987 var en torsdag og jeg skulle op i engelsk som det sidste af mine fag. Eksaminerne startede fra morgenstunden.

odenseuni

Så vi studerende mødte op – oppe at køre og temmelig spændte og nervøse. Så var det, at en af sekretærerne kom ud fra kontoret. Hun havde desværre en dårlig nyhed til os.

De havde godt nok booket os studerende til at møde til afsluttende eksamen i dag – men de havde glemt at booke censor!

Ham ville først komme i næste uge!

Sikke et rama-skrig.

Her stod vi med alle vores talenter, helt oppe at køre, klar med champagne og blomster – og så aflyste ”uni” vores eksamen med 10 minutters varsel.

Vi var kede af det. Og rasende. Så rasende, at sekretæren trak sig baglæns med et ”jeg skal lige se hvad jeg kan gøre”.

Hun gik ind på kontoret og ringede til censor igen. Han var på arbejde, så han kunne altså ikke bare komme nu. Men han var ’large’, han sagde ja til at komme når han fik fri.

Kl. 15 senere den eftermiddag …

Resten af  dagen tilbragte vi på Universitets grund. Rastløse, nervøse og kede af det.  Ventede og ventede. Jeg kan huske at Tine og jeg gik en tur ..

Kl. 15.00 ankom censor og eksaminerne gik i gang. Vi var to klasser korrespondenter, der skulle op. Alle, pånær én, bestod. Hende der dumpede, var så tilfældigvis også den eneste der allerede havde fået et job. Bare ærgerligt, Sonnyboy.

Jeg kan ikke huske min karakter.

Jeg kan heller ikke huske noget om fest eller glæde bagefter. Bare et enormt tomrum.

For første gang i mit 22 år lange liv, skulle jeg ikke op til noget som helst i morgen!

 

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Er jeg “cykelrytter”?

Som tiden dog går. Tænk at det er 4 år siden, jeg stak benene på nakken og flygtede ud af DCU Motion, efter en tåkrøllende mandag aften, hvor voksne mænd...

Close