0 In Ferie

Korsika – første dag

Jeg har oplevet de vildeste ting på Korsika turens første dag.

Mit vækkeur ringede kl. 02.30. Tre kvarter senere var vi på vej til Kastrup i bus. Flyveren gik til tiden og vi landede kl. 10 i Bastia, efter en problemfri udtur (eneste “lille” problem var, at Michael mistede sin bagage. Vi håber han får den igen).

Kl. 12.00 stod Dorte og jeg på at gadehjørne i Bastia i BAR RØV sammen med 22 mand og skiftede til cykeltøj! Lidt grænseoverskridende …

Og så ud på cykeltur. Vi kom af sted kl. 13. Foran var os havde vi en planlagt 114 km lang tur med 2200 højmeter.

Efter 7 km gik det bare op og op og mændene forsvandt foran Dorte og jeg. Der var 33 grader varmt på bjerget og vi gjorde os umage for at finde vores eget tråd. Heldigvis var nogle af mændene (bla. Kaj) gode til at komme ned og køre lidt sammen med os, så vi ikke var helt forladt på bjerget. Det kunne vi ikke forvente af dem, men det var hyggeligt at de gjorde det. Dorte og jeg er turens eneste 2 kvinder og de eneste repræsentanter for Baghjulets gr. D.

Ruten var den ultimative flotteste jeg nogensinde har kørt. Flottere end Toscana og Mallorca. Jeg kørte nogle gode nedkørsler, som jeg var tilfreds med (selvom Kaj var lidt utålmodig for at få mig til at køre hurtigere ned. “Slip nu bremsen … Og nu kan du godt træde lidt, det er nærmest fladt lige her.”

Trods mine ringe matematiske evner kunne jeg godt se, at med det tempo Dorthe og jeg cyklede i, ville vi være hjemme længe efter mørkets frembrud! Den her tur kunne vi simpelthen ikke nå at gennemføre, når vi først var startet kl. 13!.

Efter 30 km og 1000 højdemeter (!) var der depot. Mændene tog imod os med et “Godt kørt” og fotograferede os på vej op.

Ruby Rejser serverede Baguette med ost og tomat og vi var heldige at alle de sultne Baghjulere med nød og næppe havde gemt en skive ost til os – vi delte resterne. (Jeg var totalt appetitløs, så det gjorde ikke så meget).

Efter depotet kom en laaaang nedkørsel. Vi så masser af køer på vej ned, som vi forsigtigt måtte kører uden om.

Dorte kører hurtigere ned end mig. På billedet herunder står Kaj og jeg oppe på bjergsiden og vinker ned til hende. Hun kørte dernede, som en lille prik. Det gik for alvor op for mig, hvor højt vi havde cyklet op.

Da kl. var 16.30 var Kaj, Dorte og jeg nede af bjerget – nu havde vi kørt 61 km og 1200 højdemeter. Der var 40 km hjem og den tur gik hen over et bjerg mere.

Nede ventede guiden i følgebilen på os. Han var bekymret for, om vi kunne nå at komme hjem før det blev mørkt, og derfor ville han gerne tilbyde Dorte og jeg, at tage resten af turen direkte til hotellet i bilen.

Vi var ikke sene til at takke ja!

Vi manglede en halv nattesøvn. Vi har 6 cykeldage foran os. Vi kunne aldrig nogensinde finde på, at lægge en så lang og hård tur ind på en første dag, hvis vi selv skulle planlægge ruten – så, glade for tilbuddet, fik vi cyklerne bag i bilen og sprang ind på passagersædet ved siden af Jimmy.

Kaj fortsatte ruten sammen med Guiden Jesper og de indhentede hurtigt de andre, som de kørte resten af turen med – de var hjemme på hotellet kl. 19.30.

Her havde Dorte og jeg fået værelser. Jeg havde pakket Kajs kuffert ud, så han hurtigt kunne komme ind i bad (jeg skylder ham en tjeneste, nu da han har fulgtes med mig hele dagen!).

Kl. 20 sad hele banden i restauranten og spiste aftensmad (jeg er stadigvæk appetitløs) og nu glæder jeg mig mest til en god nats søvn. I morgen er der “overliggerdag”, som de kalder det når vi skal blive på samme hotel og Dorte og jeg skal ud på ca. 40 km kort tur. Vi vil til Calvi og spise frokost og hjem tids nok til en badetur i Middelhavets blå bølger, som slår ind mod klipperne under vinduerne i vores hotelværelse.

Godnat herfra.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Skumring

Huset dufter, for vi bager æblekage. Pigerne læser lektier på værelserne og jeg putter mig i sofaen med kaffekruset. Jeg har tændt levende lys. Lige nu er jeg sådan lidt efterårstrist....

Close