2 In Livskvalitet

Kystvandring ved Røjle Klint

Her til aften deltog jeg i Naturpark Lillebælts guidede tur “Kystvandring langs Røjle Klint”.

156 mennesker og 5 hunde deltog!

Naturvejlederen Annette var forståeligt nok noget overrasket over den store tilslutning.  Ved en lignende guidet vandring i Kasmose Skov i foråret deltog 2.

Det gav lidt udfordring, at skulle råbe sådan en forsamling op, når Annette skulle fortælle om klintens geologi og natur. Hun havde hjemmefra trykt lidt materiale, hvis nogle ville læse mere  …. hun havde 20 kopier med!

Men det gik. Og det var hyggeligt. Og om ikke andet, så fik man da hilst på en masse venner og bekendte.

Det var godt jeg gik med.

Jeg var ellers tæt på at aflyse vandre-aftalen med veninden i eftermiddags. Jeg havde nemlig efter-ferie-kriiiiise kl. 15.15 (Meget træt!).

Men som min kontor-roomie Pernille sagde: “Helle – i tirsdags havde du efter-ferie-krise kl. 13.30. I dag har du det først kl. 15.15. Du skal se – inden ugen er gået, kan du nok holde dig vågen en hel arbejdsdag!” 🙂

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Annette Weiss
    5. september 2017 at

    Hej Helle. Ja, naturvejlederen var både overrasket og udfordret :). Må jeg bruge det nederste billede? Jeg skal selvfølgelig nok huske at kreditere dig som fotograf :). Vh Annette

  • Reply
    Helle
    6. september 2017 at

    Ja, det må du gerne Annette.

  • Skriv et svar

    Read more:
    Mavebøjninger og Tyske “Schlagere”

    Vi havde vikar på til gymnastik i aften og jeg skal love for, hun havde en anden slags musik med, end det vi plejer at høre. Tyske Schlagere og tyrolermusik...

    Close