0 In Livskvalitet

Lørdag morgenkomplet

Efter en fredag eftermiddag med MTB, melder jeg altså afbud til lørdag morgens spinningstime.

I stedet sover vi længe og da vi står op, beslutter vi os for at købe rigtig bagerbrød. Rundstykker til morgenkaffen. Det er ikke så tit vi får det.

Mig af sted til bageren – men den første jeg stiller mig i kø hos, har ikke rundstykker til salg kl. 9.30 lørdag morgen!

Hmmm..? Jeg VIL have rundtstykker.

Så jeg kører videre til næste bager, hvor der til gengæld er masser af rundstykker – det ser jeg, da jeg efter en rum tid får fundet en parkeringsplads og får mig stillet op i brødkøen (som næsten når ud til gaden). Som sædvanlig mister jeg appetitten mens jeg står i sådan en kø hos en bager. Al det flødeskum, al den sukker – brdrrwwww.

Jeg beslutter mig for fuldkorn og drager hjem med mit morgenbrød.

Vel hjemme kaster vi os over det overdådige morgenmåltid – rundstykker, smør (jow! I dag skal den sgu ha’ hele armen), ost & marmelader,  basser (der flyder af marengssukker), kaffe og appelsinjuice. Og morgenaviser. TO af slagsen.

Puuuuuuuhhhh – Nu føler jeg mig en lille smule svimmel. Måske er det blodsukkeret? Hele lørdagmorgenkomplet’en ligger godt i maven og dér kan jeg egentlig ikke bruge det til noget. Nu har jeg har fortrudt!!

Udenfor skinner solen. Det er det flotteste klare vejr. Jeg må ud og gå nogle kalorier af mig.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Weekend med mange møder

Hvor har det bare været en dejlig og lang weekend, hvor jeg har mødt en masse dejlige mennesker. Det startede med Rands Fjord Rundt. Her mødtes jeg med Pia og...

Close