0 Udgivet i Tour de Paris

La France!

Så er vi ankommet til Frankrig.

For os i depot 2, har det været en dag med god tid. Vi var klar med depotet flere timer før rytterne ankom. Der var tid til at hygge og nyde det gode vejr.

Rytterne var på vej gennem Ardennerne – en hård etape, som det tog tid at komme igennem.

Da Cykel-Kai ankom, fik jeg lejlighed til, at tage med ham på en tur ud på ruten.

Jeg har savnet at være tættere på rytterne, at komme ud på ruten og se hvad der sker, fornemme stemningen. Det er der jeg helst vil være – tæt på cyklingen.

Arrgghhh – det var fedt at følge rytterne et lille stykke ude på ruten. Hold OP, hvor de kæmpede for at komme op ad alle de mange og lange bakker, der blev ved og ved. Vi kan mærke, at det har været varmt i vejret i dag. Der har været brug for mere vand.

Da vi havde pakket depotet ned, kørte Bjørn, Vibeke og jeg en rigtig dejlig vej til hotellet i Charlesville. Vi kom gennem de smukkeste og hyggeligste små franske byer – jeg fik lyst til at holde ferie der (uuupppS! Jeg ER sgu da på ferie) – lastbilen kunne næsten ikke trække gennem alle småbakkerne, men hvor var det godt, vi fik den oplevelse med.

En dag tilbage – og så lige fredagen … så er arbejdsugen færdig. Jeg glæder mig til at holde weekend i Paris nu.

PS. Jeg sidder igen på et hotel, hvor jeg opholdt mig sidste gang i STORE smerter og på morfin. Gys!!! Jeg får kuldegysninger, når jeg tænker et år tilbage og er bare så taknemmelig for, at være relativt skadesfri …

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar