0 In Ferie

Laaangt op, laaangt ned

Dorte og jeg brugte vores mellemliggerdag som hviledag, så vi kunne være godt restitueret til den hårde transportetape, der venter os i morgen. Vores cykeltur gik mod Calvi og vi fik selskab af en mand, som også ville på hviletur.

Udturen var en laaang bakke op og en laaang bakke ned. Det var bagende varmt. Lige inden vi kom til havnefronten i Calvi, gjorde vi stop og kiggede på Fremmedlegionens hovedkvarter.

“Var det ikke noget med et lille job der?“, spurgte vi vores klubkammerat, som vi kun kender af navn. “Næ tak“, svarede han. “Jeg har været 13 år i jægerkorpset. Jeg har taget min del”.

Nå da …

Tja, hvad ved man egentlig om folk man cykler sammen med?

Vi gjorde stop ved den fedeste havnefront. Fik kaffe og vand, nød solen og betragtede de kæmpe luxusskibe der lå i havnen. Og vi gav os til at fortælle hinanden vores livshistorier.

Faktisk nød vi solen så længe, at vi blev sultne og besluttede os for at spise frokost også.

Da vi havde spist, spurgte jeg mit nye bekendtskab, om jeg måtte slutte af med at stille ham TO spørgsmål inden vi cyklede videre. Hvis han ikke ville svare, var det helt OK. (Men vi kendte jo ligesom hinanden nu, gjorde vi ikke?).

Jeg måtte gerne spørge.

Første spørgsmål: “Har du nogensinde slået nogen ihjel?“. Han begyndte sit svar sådan her: “Ikke sådan på klods hold … men …“. Da han var færdig med at svare sagde han: “Og NU er jeg spændt på, hvad dit 2. spørgsmål er!“.

Jeg spurgte: “Barberer du ben?”

Også det spørgsmål fik jeg svar på. Herefter betalte vi og cyklede hjemad.

Det blev en laaaang bakke op og en laaang bakke ned. Mærkelig cykeltur.

Udsigt til naturligt ubehårede cykelben på en gammel jæger

Hjemme på hotellet hoppede Dorte og jeg i badetøjet. På vej mod stranden fandt vi en gruppe af mændene på en restaurant. Vi hørte kort om deres hårde opstigninger. De var netop færdig med frokosten (senere hørte vi, at da de rejste sig fra bordet, spang de direkte i bølgen blå i deres cykeltøj!).

Dorte og jeg badede og badede og solede os og havde de fedeste timer. Sikke noget fedt vand! Tyrkis blåt. Et skridt ud og man stod i vand til halsen.

Nu håber jeg, at vores dejlige restitutionsdag kommer os godt til gode i morgen.

Kaj sluttede også eftermiddag med en tur på hovedet i Middelhavet – nu i badetøj

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Efterårsstemning

Uff - det er efterår udenfor og det er efterår inden i mig. Så er det rart at forkæle sig selv lidt ekstra. F.eks. med med en 100% sund-og-sukkerfri dessert...

Close