0 Udgivet i Gymnastik

Landsstævnetræning vol.2

Aftensmaden i går stod på Broccoli-suppe. Det må ikke ligge for tungt i maven, når man er på vej til gymnastiktræning (åhhh, intet kan som gymnastik, motivere mig til at smide nogle kilo. Det skulle da lige være cykling ….).

Hen i sofaen og slå mave, mens vi Facetimede med Anna. Hun pjækkede fra Gæste-vuggeren. Hun kan ikke li’ at være der, for hendes venner er der ikke (for de holder påskeferie) og hun kender ikke de voksne. Hun vinkede til mormor og morfar inde i kameraet og vi nedsmeltede.

Vi nåede også et videoopkald fra Emilie, som er på Zanzibar igen og kombinerer ferien med arbejde. Hendes bogudgivelse er ude og nu skal bøgerne markedsføres.

Efter aftensmad: På med gymnastiktøjet. Jeg skulle møde kl. 19 i Fredericia.

Hurtigt over den nye Lillebæltsbro, jeg er fremme på 10 minutter.

Vi blev mødt af en stor flaske håndsprit ved indgangen. Vi ville nemlig komme til at røre ved hinanden i aften. Men først en god omgang opvarmning til dejlig musik. Noget af musikken var shanty-irsk inspireret og mindede mig om, at vi rent faktisk (med 2 års corona-forsinkelse) skal en tur til Bad Segeberg og høre Santiano igen inden længe.

Nøj, min krop var stiv efter de 77 iskolde km på racercykel i går og 8 timer ved computeren på arbejde. Men jeg fik smurt leddene og blev hurtigt varm i kroppen.

Nu fik vi forklaringen på, hvorfor vores vi skulle oplyse vores højde i mandags. Jeg kom på hold men nogen på ca. samme som højde som mig. Der var tænkt over sagerne og det hele indgik som et led i opvisningen. Og ellers bare …. øve, øve, øve …. Der falder lidt mere på plads for hver gang.

Halvanden time flyver af sted.

Bagefter tog jeg mig tid til kaffehyggen (selvom jeg kan være træt når kl. nærmer sig 21, efter en lang dag). Jeg fik en snak med de andre, også nogle af Middelfart-gymnasterne. Vi har masser af fælles referencer, kender hinandens naboer, børn, har gået på samme gym-hold eller i samme foreningen i årevis. Der er hurtigt noget at snakke om.

Jeg var sgu helt oppe at køre i aftes, og Kaj klagede over, at jeg lå og snakkede for længe, inden han kunne få lov at sove.

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar