0 Udgivet i Gymnastik/ Op af sofaen

Landstævnetræning vol.8

Hvad fanden er det med de gymnastik heldragter?

Først tisser man af. Så tager man heldragten på. Så skal man tisse igen. Så tager man heldragten af. Tisser. Tager heldragten på igen.

Så skal man tisse igen!?!

Det er nervepisseri, det her!

Det var 8. gymnastik træning i går og for 2. mandag i træk har jeg fået mig taget sammen til at cykle til træning i det gode vejr. Jeg har 5 km i fugleflugtslinje (over Lillebælt) og 20 km ad land vejen. Det giver 40 km på en gymnastikaften, og det er hårdest på hjemturen, hvor klokken nærmer sig 22.00 og jeg er træt og sulten.

Det er SÅ god gymnastik træning og der er ikke en aften, uden smil og glade mennesker. Jeg har så meget respekt for de dygtige instruktører, der kan få alt det her sat i værk. Jeg glæder mig hver gang til jeg skal af sted. I aftes gik vi i gang med endnu en ny serie og den blev trænet intensivt og på overtid. Det er gymnastik til både krop og hjerne. Min makker og jeg blev hurtigt enige om, hvor kan man dog hurtigt få skaffet sig noget bøvl på halsen. Og det, når man kunne sidde hjemme i stuen og glo fjernsyn ?

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar