Fru Kaptajnen inviterede til lang tur Kristihimmelfartsdag og 16 personer ville med.
Vi snuppede den første defekt før start. Ingen sag, når man har hjælpsomme klubkammerater, der træder til.
Turen gik mod nordfyn af de små veje. På en af disse, nappede vi turens 2. defekt – en punktering. Igen, masser af hjælpere til den uheldige debutant (som aldrig havde prøvet at skifte en slange før), bla. Charlotte fra Billund, som jeg før har været på besøg hos (sammen med min cykel).
Punkteringen viste sig at være en grim siver, der gav flere stop undervejs. Men skidt pyt – hvad betyder pauser på en lang cykeltur, når solen skinner, vi har fridag, de gule rapsmarker dufter af forår og lærken synger over Nordfyns marker.
Turen var ialt 100 kilometer og det eneste grimme uheld havde vi ved ishuset på Varbjerg Strand. Allan styrtede da han skulle parkere og landede med næsten lige lukt ned i græsplænen. Én skreg af spontant af grin. Et par af os ventede lige til vi havde sikret os, han ikke var kommet til skade – indrømmet: Det så eddermugme morsomt ud 😀
Vi spiste vores godt varme madpakker fra lommerne inden turens sidste 30 kilometer – her lå bakkerne. Dem kom vi også godt igennem.
Og vupti …. 100 kilometer vel gennemført Så er man kørt en lille smule mere i form til DGI Hærvejsløbet om godt en måned.
No Comments