2 In Gymnastik

Latterligt!

Vi havde besøg af en latterkonsulent til gymnastikafslutningen. Til daglig sygeplejerske på en geronto-psykiatrisk afdeling (ikke noget at grine af). I fritiden: Latterkonsulent.

Hun kom for at grine med os i en times tid, sagde hun.

“Grine på kommando?!”, tænkte jeg straks.

Der var flere øvelser. Bla. skulle vi gå rundt imellem hinanden og give hånd, men i stedet for at præsentere os ved navn, skulle vi “præsentere vores grin”. Ha-ha-ha – ho-ho-ho. Latterligt!

De sidste 10 minutter var der fri latter. “Læg jer ned på jeres liggeunderlag og lad latteren komme”.

“Jamen, der er jo ikke noget at grine af”, tænkte jeg.

Men så lagde latterkonsulenten sig ned på gulvet, og gav sig til at skrige af grin.

Hun hylede af grin, hulkede af grin, brølede af latter – lige ud i den blå luft, liggende der på gulvet i Hyllehøjhallen. Det kom jeg bare sådan til at grine af!

Og så lå jeg selv der og hylede på mit liggeunderlag. (“tudefærdig af grin”, som Emilie ville have sagt). Der skulle efter sigende være en klub ovre i Fredericia, hvor man kan gå lige ind fra gaden og grine.

Lyder det ikke bare latterligt?

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Ella
    20. april 2006 at

    Det er så latterligt og jeg gør det selv – griner i den lokale latterklub. Jeg har skervet lidt om det på min blog omkring 1. marts.
    Jeg er vild med det og det samme er min datter 🙂

  • Reply
    Thomas Justesen
    17. juli 2006 at

    Hej Helle
    Det er meget latterligt:-). Sjovt at læse din historie, da jeg selv er Latterkonsulent. Har latterklub (www.delattergale.dk) i Aalborg og du er selvfølgelig altid velkommen til at kigge forbi, hvis du har lyst til at hyle af grin igen?:-)
    De lattergaleste hilsner 🙂
    Thomas
    http://www.delattergale.dk

  • Leave a Reply

    Read more:
    Projekt genvind kontrollen

    Projekt "Genvind-kontrollen-over-din-have-Helle" forløber planmæssigt. Efter ugen med motorsaven i sommerferien og efterfølgende kiropraktorbehandlinger for 935 kroner, er jeg nu nået til det sjove.Sensommer og efterår står godt nok på oprydning og...

    Close