0 In MTB

Legekammerater i skoven

Onsdag aften fik jeg mountainbiken støvet af, for første gang siden marts.

Det var en rigtig dejlig tur, sammen med Kaj. Det gik rigtig godt for mig og jeg følte mig faktisk godt kørende. Der er kommet blade på træerne siden jeg og Lady Merida var der sidst. Der var tørt og rart.

hellemtb

I dag skulle Kaj, Nikoline og Kenneth ud at køre og jeg spurgte om jeg måtte tage med – og jeg fik nej!

DET er fanme sårende, nå!

Fast besluttet på ikke at ligge nogen til last, kørte jeg ud alene. Først en tur ned over Kongebroen og så mod Jylland, hvor jeg bestemte mig for, at køre lidt rundt der, hvor jeg kørte MTB-O i vinters.

Jeg cirkulerede lidt rundt på nogle ikke alt for svære spor, som jeg kunne køre.

På en af stierne, mødte jeg pludselig Dennis og Lasse, som kom kørende imod mig.

“Helle?! Hvad laver du her. DU var da den SIDSTE jeg ventede, at tage på fersk gerning her“, sagde Dennis og så: “Cykler du alene? Det bryder jeg mig ikke om. Du kører med os!”.

Åhr, så skidt da. Når nu de pressede sådan. Bare lige lidt. Det er røvsygt at cykle alene.

Først havde jeg selvfølgelig sladret om Kaj, der ikke ville lege med mig!

Lasse forrest, mig i midten og Dennis bagerst, hvor han gav gode råd og kommandoer og så ellers ud på nogle nye spor – nu lidt mere udfordrende. Hoooolda op – så fik jeg varme i kinderne. Men det gik fint – i hvert fald indtil vi kom ned til “hesteskoen”, hvor der er et smalt spor med mange rødder.

“Træd, træd, træd”, råbte Dennis bag mig. Jeg prøvede … Men så kørte jeg på begge sider af en træstub – første styrt. Jeg slog mig ikke …. 30 meter længere henne blev jeg så pludselig skudt af sporet, at nogle rødder – en tur i grøften til HyggeHelle! Denne gang gjorde det nas.

Og hold op, hvor var det pinligt, at blive hjulpet op af grøften, som en anden klumpe-dumpe!!

Heldigvis havde Lasse også være væltet – så var vi da to om at ligge der og rode rundt.

Jeg fik vist deres rasteplads, hvor de sidder og tænker store tanker, mens de spiser Sneakers og drikker vand, under deres mountainbiketure.

lasseogdennis

Dejligt sted.

Så kunne jeg også lige besigtige mine skader …

aws

Og mens vi sad der, kom Kaj, Nikoline og Kenneth forbi – og jeg kunne se, at Nikoline havde lige så røde kinder som mig (det var hendes vist nok 3. tur på en lånt mountainbike). Og “naaaaj, Helle, har du fundet nogen at lege med” 🙂

Her til aften er jeg lige så træt i kroppen, som hvis jeg havde været ude at køre 100 km.

Jeg putter mig i min sofa i min nye Velvet Wrap Around, som vi fik hentet i postboxen her til aften. Ahh – dejlig blød at være i.

Alle der vil, må gerne aahe min nye trøje 🙂

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Stress test 4

Spørgsmål 4: Lider du af øget irritabilitet? Irritabilitet? Ja!! Jeg er f.eks. voldsomt irriteret på 3. uge over, at jeg sneen sætter en kæp i mit cykelhjul! Voldsomt irriteret! Det...

Close