5 In Litteratur & Læsestof

Lidt for meget Tudefjæs

Jeg er færdig med at læse Claus Elgaard’s “Med livet som indsats” om hans “sølle liv” (som han selv siger) og hans ludomani.

Fix og færdig.

På side 179 magtede jeg ikke mere. Al den “buhuuuu- jeg-har-haft-en-dårlig-barndom-og-jeg-har-siddet- skævt-på-potten” bragte mig på kvalmegrænsen i løbet af ganske få kapitler. Jeg klappede bogen sammen, så jeg kender ikke slutningen.

Nu ville det se godt ud, hvis jeg kunne skrive en hel masse om min store medmenneskelige forståelse for folk, der lider af Ludomani. Beklager. Det kan jeg ikke!

Jeg begriber ikke, at grov uansvarlig omgang med spil og penge kan diagnosticeres som en sygdom, man er helt udskyldig i at blive ramt af. Som kræft og schlerose. At det kan undskyldes med en diagnose, at man er et skvat.

Da Emilie var 11 år, kom hun en dag løbende hjem med en brev fra fritidshjemmet. Hun hoppede af nysgerrighed, for fritidshjemmet havde sagt, at de IKKE måtte læse brevet, før de kom hjem til deres forældre. Jeg læste brevet højt for hende. Der stod at fritidshjemmets leder var blevet fyret, fordi han havde spillet alle fritidshjemmets penge op (misbrugt for 300.000 kr.). Nu skulle lederen i behandling for en grim sygdom, som hed ludomani.

Ludomani. Som i kan-ikke-lade-være-med-at-spille-ludo!

Det der gjorde mest indtryk på mig, var Emilies reaktion. Hende dybe skuffelse over, at hendes helt og pædagog, var en gemen tyv, der havde stjålet alle fritidshjemmets penge.

Jeg ved ikke om pædagogen er blevet helbredt. Han så sund og rask ud, da jeg løb på ham over i Føtex forleden dag. Vi smilede høfligt til hinanden, og jeg tænkte, at det var jo ham det skvat der løb med kasse for 8 år siden.

Jeg må på biblioteket og finde noget nyt læsestof.

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Jeanette
    20. oktober 2010 at

    Hm…jeg har aldrig kendt nogen med ludomani og ej heller læst bogen. Men tænker lidt at fysiske sygdomme jo bare er nemmere at forholde sig til, end alt det der skyldes noget oppe i hovedet. Ludomani må jo skyldes en psykisk brist. Lige som det også er forkert når det kaldes egoistisk at begå eller forsøge selvmord…

  • Reply
    Helle
    20. oktober 2010 at

    Jeg tror jeg kender nogen, der lider af Trænermani og Shoppemani. 😉

  • Reply
    Letten
    20. oktober 2010 at

    Lance Armstrong: Det handler ikke om cyklen.
    Susanne Bjerrehus: Er vinter nær.

    Så kan man tale om sygdom og at kæmpe.

  • Reply
    Jeanette
    20. oktober 2010 at

    Henrik Dahl: “Idiot”

  • Reply
    Helle
    20. oktober 2010 at

    “Er vinter nær” og “Det handler ikke om cyklen” har jeg begge læst. Ganske rigtigt stærke sager.

    Henrik Dahls “Idiot” har jeg netop bestilt på biblo (5-6 ugers ventetid). Tak for tippet 🙂

  • Leave a Reply

    Read more:
    Mon jeg bliver i form til Tour de Paris?

    Det var både tåget og råkoldt, da vi tog ud på træningstur kl. 9.30 i morges. Det var Irenes første tur på raceren siden Alpetramp, så hun havde på forhånd...

    Close