0 In Ferie/ Ud på tur

Lille hund på racercykel

Vi bevægende os ud på den rute, Kaj tegnede til os i går aftes, ved 10.30 tiden efter et ordenligt morgenfoder. Vi skulle ud på 100 km Nord Falster rundt.

Og der er ganske rigtigt ikke særlig mange bakker hernede, men til gengæld er der MASSER af VIND.

Bortset fra det hårde blæsevejr, vi startede ud i (læs: modvind) var vejret perfekt cykelvejr og ruten var SÅ flot. Og i laaange strækninger, fik vi den hårde vind i ryggen 🙂

Et sted kom vi igennem en lille by, hvor vi mødte en lokal dame på cykel. “Har I set en lille sort hund?”, råbte hun til os. Det havde vi ikke.

Kajs Garmin drillede lige der. Den kunne ikke finde vej og vi kom til at køre forkert. Og fordi vi gjorde det, mødte vi pludselig en lille sort hund, der var ud at gå tur med sig selv. Den var rigtig glad for at blive fundet, så det ud til. Og den hoppede gladeligt op i Kajs favn, da han bød sig til.

Og som det flinke menneske Kaj er, cyklede han nu – med hunden i favnen – de små 300 meter tilbage til hunde-moren, der savnede sin hund.

Musse-musse stille sad den på Kajs arm, mens den fik sig en cykeltur på racer. Og hundemoren, hun blev rigtig glad for at få sin lille hund tilbage.

Der er ikke mange muligheder for café stop her på Falster. Vi spiste hvad vi havde fyldt lommerne med hjemmefra. På én havn så vi en restaurant. Der kunne vi ikke købe noget – til gengæld kunne vi KØBE hele den store bygning (Restaurant – TIL SALG, stod der) Der er lidt på-røven-i-Nakskov over nogle af boligerne hernede (undskyld mit franske …).

Men natur var der masser af. SIKKE nogle flotte steder, vi cyklede. Selv et flot stykke gravel, havde Kaj fundet til os.

Kaj ønsker sig sådan en gravel-cykel og jeg synes bare han skal se, at få købt en. Sæt det lige pludselig bliver for sent at gøre det? Køb!

Ved havnen i Stubbekøbing holdt vi en timelang pause. Vi var nu kun 10 km fra at have gennemført de 100 km, så vi havde god tid. Vi fik is og kaffe – og Kaj fik afsat den sidste afbudsplads på Provance turen til en glad mand på ventelisten. Dermed er hele ventelisten tømt og alle pladser på Baghjulsturen besat.

Og så lige de sidste hårde 10 kilometers modvind hjem. “Er der udsolgt?”, spurgte Kaj – da jeg sakkede bag ud. Njae? Udsolgt og udsolgt. Jeg bryder mig sgu stadivæk ikke om at pine min krop ud over udmattelsespunktet. Ikke noget med blodsmag i munden endnu … jeg nænner det ikke over for mig selv.

Til gengæld er jeg SÅ stolt over at have kørt den første 100-kilometers tur siden … ja, i mange uger 🙂

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Aaatjuuuuuuuu!!!

Kryber sammen i sofaen med varm Latte og lommetørklæder. Jeg bærer med værdighed min straf - det kommer sig af, at cykle vintercup i sne og slud, uden trusser. Aaaaaatjuuuuuuu!!!

Close