0 In Ferie/ Vandring

Lillebæltsstien

Turist i min egen by. I dag: Vandretur på Lillebæltstien sammen med veninden.

Hun og jeg blev kørt til Gamborg, hvor vi blev sat af ved rutens start. Planen var at gå så mange af de 24 km vi overhovedet orkede.

Vi havde madpakker i rygsækkene og højt humør. Vi gik rask til fra starten og vi snakkede og snakkede og fik vendt hele verdenssituationen.

Sikke en flot rute! Jeg har gået steder i dag, jeg aldrig har været før i dag – end ikke på min cykel. På en del af ruten, er der nemlig cykling forbudt.

Og hvad mødte vi så der?

En mountainbiker, der trodsede lodsejernes regler og kørte vandrestien på MTB. Det er ellers ikke mange dage siden, jeg (på vegne af vores bestyrelse) lagde en opsang på Baghjulets hjemmeside. Der blev klaget over os, fordi ‘vi’ (dvs. folk i Baghjulets klubtøj) cyklede på vandreruten.

Det er forbudt at køre MTB her!!!”, sagde jeg til fyren (der IKKE var i vores klubtøj), mens jeg holdt til siden for ham på sporet.
“Ja … “, sagde hans mund og hans øjne tilføjede “… jeg ved det godt“.

Fanme ik’ i orden, det der!

Vi fortsatte vores flotte rute fra Gamborg til Svenstrup til Skrillinge Strand og videre op til Hindsgavlskoven.

Der blev ruten RIGTIG kuperet og veninden begyndte at få ondt i ryggen. Snakken stilnede lidt af og vi gik i tavshed.

Vi gjorde vores madpakke stop nær Hindsgavl. Efter Hindsgavl fulgte endnu flere flotte, flotte vandrestier over Gammel Slot mod Gals Klint. Vi mødte en masse andre, der var ude at gå. Vejret var lunt, lidt blæsende, men tørt.

Veninden sakkede bagud.

Det stod klart at vi så småt var nået til slutningen af vores tur og heldigvis havde vi en livline – nemlig min mor, med hvem vi havde en aftale. Vi skulle bare ringe, når vi ville hentes.

Det blev venindens ryg, der satte punktum for turen. Vi “stod af” ved Gals Klint.

Da jeg havde ringet til min mor og sagt, at nu ville vi gerne hentes, hoppede min mor ud i bilen, med den her besked til min far:

“Jeg kører ud og henter pigerne“.

Pigerne?!? Vi er 2 gamle damer på 55 år 🙂 Se DET er glæden ved at have sine gamle forældre. Overfor DEM holder man aldrig op med at være “pigerne”.

Godt 14 km af ruten blev det til – og veninden og jeg er godt tilfredse med vores tur. De sidste 10 km tager vi bare en anden dag.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Drømmen tager form

"Jeg ser os sidde på terrassen i et nyt hus. Solen skinner, vi har lækker mad på grillen. Vi er omgivet af vores frimærke-lille og overskuelige have. Der skal være...

Close