0 Udgivet i Familie

Lørdag i Laurbjerg

Lørdag gik turen spontant til Laurbjerg. Solen brød frem og vinden lagde sig. Kaj og svigersønnen tog ud på tur og kiggede på noget lokalt grus. Kaj har lovet at korte ruten lidt til mig, så jeg kan få dele af den at se i pinsen, hvor jeg skal til Laurbjerg igen – med cykel.

Mens drengene cyklede fik Anna en lur og bagefter tog hun os med på rundvisning på hendes nye vuggestue-legeplads. Vuggestuen ligger kun en lille gåtur fra det nye hus. Anna viser vej.

Legepladsen må bruges, selv i weekenden og her kan man lave mange sjove ting. Anna var godt hjemmevant.

Oldefar mente nu godt nok, det var var mange år siden, han havde været på legeplads sidst.

På stor-pige-gyngen må man holde tungen lige i munden for ikke at falde af.

Far og morfar kom hjem fra gravel-tur og morfar var træt og sagde han var “i dårlig form”. Jeg mindede morfar om, at den KUN handler om, hvem man sammenligner sig med 😉

Det er strenge at være værtinden, sådan en hel dag med gæster, der skal vises rundt og følges ved hånden. Anna var godt træt og vinkede gladeligt farvel til sine gæster, da de brød op efter aftensmaden.

Vi gjorde en udflugt ud af hjemturen og kørte forbi Knudhule søerne og fik en stor is inden vi tog den de sidste kilometer hjem til Middelfart.

Søndag morgen venter der Kaj endnu en graveltur og mig en omgang ekstra-gymnastiktræning. Jeg tager Nishikien i det gode vejr. Så kommer der 40 km på kontoen … trods alt.

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar