0 In Bakker/ Udvalgte blogindlæg

Lørdag i Svanninge

Min lørdag bragte mig en tur forbi Svannige Bakker.

Hvor er der sindsygt smukt! Og stille …

Kaj og jeg snakkede om, at dengang vi boede dernede, kom vi egentlig sjældent op i Svanninge Bakker. Børnene kom der sikkert mere end os på deres udflugter med børnehaven.

Vi kom forbi Trolden Finn. Kan det virkelig være ham, der står der endnu så velbevaret?

Nikoline tegnede ham i juni 1994 efter en af udflugterne.

Han ligner stadigvæk meget godt.

Jeg fandt tegningen i en af de mange papirsdagbøger, jeg har fra dengang børnene var små. Når jeg en sjældent gang kommer til at læse mine håndskrevne dagsbogsnotater, bliver jeg altid forundret over ting, jeg har glemt. Den her tekst, f.eks. – som jeg ville have forsvoret, selv at have skrevet:

“Mon jeg er den eneste voksne, der længes efter voksentid? For pokker – jeg er en gift kvinde, der skal tilkæmpe mig en plads ved siden af min mand i vores egen ægteseng! Mit liv er fuld af små rivalinder” (Noget med børn i sengen der, tænker jeg det må have handlet om). “Hvornår bliver det de voksnes tur igen?”.

Øhh? … Nu … Det har været de voksnes tur længe. Men så langt ind i fremtiden som til nu, havde jeg ikke fantasi til at tænke, dengang som 29 årige.

Så vis man dog bliver med alderen …

En anden sjov passage, jeg faldt over under min søgning efter tegningen. Lille Nikoline skal lære et regnestykke:

“Hvad er 7 + 5”, spørger jeg.
Nikoline kigger på sine 10 fingre og udbryder: “Det kan man da ikke!” 

Tja, og i dag er hun i uddannelsespraktik hos én af verdens største vindmølleproducenter i Tyskland og afslutter sin uddannelse som Value Chain Manager om et år. Hun er blevet lidt dygtigere til svære regnestykker 🙂

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Male faces

Nu hvor Kaj fiser af til Norge, ryger modelkarrieren nok - for en tid i hvert fald.  De billeder Emilie fik taget hos bureauet som 14-årig, er taget ud af kataloget...

Close