0 In Hverdagen

Lørdag på tur

Dejlig lørdagstur med Kaj og the Boyzz i dag. Det var hårdt at komme op i morges efter gymnastik-festen fredag aften, men det gik.

Gode 96 kilometer ind på kontoen i godt selskab og dejligt forårsvejr.

Og så hurtigt hjem i bad. Lillebror og Laura flytter i nyt hus i dag og jeg skulle hjælpe med at pakke ud. En af udfordringerne ved det, er at de har 2 katte og kendere vil vide, at jeg ikke er så meget til katte.

Den ene hedder Mulle og er hvid. Hun har de smukkeste blå øjne. Hun hader mennesker og holdet sig langt væk.

Den anden kat hedder Mille, lige som Emilies salig Millevovsen. Hun er kælen og menneskeglad og hun snakker. Laura siger Mille-missen kan sige Laura. Mille har personlighed. Dem der lærer hende at kende, kommer til at holde af hende.

Hvem ved? Måske kunne Mille-missen flytte på min katteskræk? Hvis jeg nu lærer at se hendes personlighed?

Vi pakker flyttekasser ud igen i morgen og mine ben holder helt cykelfri. Jeg restituerer – det er i pauserne jeg bliver bedre.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Hun havde kun taget alkohol …

I modsætning til Fredericia Taxa, så ta’r Mor Helles taxa gerne bræksyge kunder med i bilen.En af veninderne havde fået alt-alt for meget da jeg hentede dem tidligt i morges....

Close