0 In Motionscykling

Lørdagstur med Kaj

I dag er der 17 dage til vi rejser til Toscana og i dag var jeg med på Kajs Lørdagstur sammen med 15 andre Baghjulere.

Turen var 123 km lang og det var dælme gode kilometer, at få ind på regnskabet.

I 2018 har jeg dermed klikket i pedalerne og taget ud på cykeltur 77 gange. Det svarer til, at jeg har cyklet hver 3. dag fra nytår og frem til i dag. Jeg har cyklet 4.380 kilometer og mine 77 ture har derved gennemsnitligt været 60 kilometer lange.

Turen i dag var i kategorien rigtig-god-træning-og-rigtig-hyggeligt-selskab!

Jeg måtte saft-suse-mig strenge mig an, for at træde efter gruppen ude på bakkerne omkring Frøbjerg og Baunehøjen. Flere gange efter bakkerne, var nogen nede og hente mig op til gruppen. Så fik jeg ovenikøbet kørt et SPURT-stykke på hjul op til gruppen. Dælme hårdt – man skal være stærk, for at være den svageste.

Kaj har forresten købt en ny kassette til min Cannondale – en 11-32. Han siger, jeg får en gearing som på en mountainbike, med min triple foran. Det bliver ikke Cannondales skyld, hvis jeg får det hårdt på bakkerne i Toscana.

Nå – heldigvis er det sådan, at når man cykler med mænd i vores alder, så er der mange pauser. 

Ja, gruppens 3 piger bruger ikke det der, med tissepauser (som i tisser-overhovedet-ikke på 123 kilometer) – men vi får en tiltrængt drikke og snakkepause.

Der er ikke noget bedre, end at lande hjemme i sofaen efter sådan en cykeltur.

Nu står den på afslapning og Vuelta Espana resten af eftermiddagen.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Tooghalvfjerdsindstyvende gang var lykkens gang

Tooghalvfjerdsindstyvendegang var lykkens gang. Jeg har fået erhvervsarbejde igen!! En 9 måneders projektansættelse som Marketingskoordinator. Det er jeg superglad for :-)

Close