0 In Bilen

Logistisk puslespil

Uge 34 er lidt af et logistisk puslespil.

Først og fremmest sidder jeg med en stor opgave på mit arbejde, som SKAL afleveres på fredag, uanset hvor mange timer der måtte være tilbage i den. (Hvor er det heldigt, at man er sådan en effektiv og velstruktureret HyggeHelle, der arbejder foran deadline!) Onsdag er jeg ellers nødt til at tage fri nogle timer, for at agere “bisiddende sygehjælperassistent”.

Herhjemme står Emilies 18 års fødselsdag for døren, og der skal holdes Garden Party både fredag (familien) og lørdag (vennerne). Der skal handles ind og laves mad og sættes telt op i haven. Bages og brases. Findes på spændende velkomstdrinks. Organiseres grill og inventar. Musik og kulørte lamper. Græsset skal slås. (Behøver jeg at gøre rent….?) … hmmm … lidt rent skal der vel gøres. Og købes gaver …

18 års fødselarens far har forladt hjemmet på udstationering i Valby ugen ud og 18 års fødselaren selv er, om muligt, endnu mere tralvt optaget end os andre.  Hun går i skole fra 8-16. Arbejder fra 16-20. Indimellem tager hun kørekort og læser teori og så skal hun løbe DHL løb sammen med kollegerne fra Føtex (det skal også passes). Hende kan jeg med andre ord ikke vente meget hjælp fra de kommende dage.

Så er det godt vi har mormor og morfar. Og svigersønnen (han slår græsset). For puslespillet skal nok gå op, jeg ved det. Logistiske udfordringer som disse, har sådan en gammel kernefamilie som vores stået i, utallige gange op gennem børnenes opvækst.

Lige nu forebygger jeg stress, ved at lade jeg være med at se mere end én time frem. Og dog …. Jeg ser fremad – TOLV timer frem. For i aften forventer jeg at sidde på min racercykel. DET skal passes. Det er jo der jeg samler kræfterne til det hele  🙂

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Et tab …

Nå da? Sommerferiekurens dag 2 viser et vægttab på hele 1,3 kg på bare ét døgn. Holda op! Lad os bare sige, at weekendens isvafler er nulstillet igen. På feriens...

Close