0 In Svømning

Loooong Beach

Eller Nacpan Beach, som den også kaldes. Her har jeg tilbragt dagen.

ikkefånokafatbade

Jeg har aldrig forestillet mig jeg skulle opleve, at opholde mig på en 13 kilometer, kridhvid ”Robinson” sandstrand – næsten alene.

Her var stort set ingen mennesker!

loooooongbeach

Turen derud fra El Nido foregik i Tricycle og Emilie forhandlede benhårdt prisen: 800 pesos tur/retur, mere ville hun ikke give.

Først ville chaufførerne ikke give sig. Det var ekstra dyrt at køre med sådan nogle store fede Europæere, så  deres lille Honda skal bruge ekstra meget benzin. Emilie takkede nej og marchede videre – men så kom de løbende efter os. Ok, ok. Så 800 for den ene tricycle og 850 for den, der skulle have 3 passagerer med?

Emilie slog til.

Køreturen ud til Nacpan Beach tager 3 kvarter og det foregår på den måde, at ens Tricycle chauffør bliver på stranden hele dagen og venter på at man skal køres hjem igen. Chaufførerne vil gerne have turene derud, for så kan de tjene en dagsløn på 1 køretur og slappe af og spille kort på stranden hele dagen.

Turen derud var en oplevelse!

Den gik gennem landdistrikter, hvor man havde fornemmelsen af, at være skruet tilbage til middelalderen.

somimiddelalder

Og på den her smukke, smukke strand, ligger der lige en lille landsby. Og her lever der rent faktisk mennesker – og de ikke på camping. Næ, de BOR her fast. Hvor er det et mærkeligt syn.

lillelandsby

Og vi fik friske kokosnødder – mest for oplevelsens skyld. Det smagte ikke særlig godt.

vifikkokosnødder

Det har været den fedeste dag og jeg kan slet ikke få nok af at svømme i det azurgrønne varme vand – ét gigantisk varmtvandsbassin.

Det er regntid hernede og der ligger et let skydække for solen. Det er godt for vores hvide hud og virker som et beskyttende filter, der gør at vi trods alt kan tilbringe en hel dag på stranden. Et par regnbyger har vi også haft de andre dage og det føles som en befrielse, for her er kvælende varmt.

Vi spiste frokost på et lille madsted, hvor Emilie faldt i snak med 2 filippinske lærere, som var på ferie. De var så begejstrede for det sociale arbejde Marie og Emilie laver i Mandaue, at de inviterede pigerne til Manilla, for at vise dem deres social center. Det tager ikke lang tid, at få nye kontakter her.

Næste ”problem” i dag:  Hvilken strandrestaurant skal vi spise på i aften?

I morgen skal vi ud at snorkle igen. Vi har slet ikke fået nok af, at sejle 🙂

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Vi laver mad i dag

Sidste lørdag tilbragte jeg på et bjerg i Italien. Denne lørdag står den på hjemmehygge - vi laver mad og venter gæster, mens vi ser damerne cykle VM. Jeg elsker...

Close