Jeg opdaterer hjemmesiden lørdag morgen, mens jeg drikker morgenkaffen. Indlægget handler om den famøse dyrepark, som både vores cykelklub og de lokale orienteringsløbere har indgivet protester mod, fordi store dele af skoven vil blive hegnet ind, så borgerne ikke længere kan komme der.
Det lader ikke til, at vi er blevet hørt. Borgmesteren håber nemlig på, at han skal indvie dyreparken inden 1. april – og så skal han hurtigst muligt i gang med at sætte kronvildt ud, siger han.
* gaaab *
Hey – Det minder mig om: Jeg så da kronvildt i Kongebroskoven i går, da jeg inviede min nye mountainbike. Fyren herunder var så tam, at han næste kom helt hen til hegnet. Mens han stod der, kæmpede HyggeHelle for at finde kameratet i bunden af cykeljakkens lomme og mens hun gjorde det, blev den flotte fyr træt af at vente og gik sin vej.
2 Comments
Farrmer
27. september 2008 atHjorten på dit foto er ikke en kronhjort, men en dåhjort.
Dåhjorte bliver langt lettere tamme end kronvildt.
Du kan kende dåhjorten på dens skovl-agtige gevir.
Både hunner og hanner har også længere halestump end kronvildt.
Helle
27. september 2008 atTak for den oplysning. Jeg troede det var en kronhjort, når bare den havde gevir. 🙂