2 In Vandring

Lorten på bloggen

Hjerterdametouren i lørdags blev kørt til fordel for Hjerteforeningen og med hjem i den tunge, tunge goodie-back (mest fyldt med bras og reklamegaver), var en  hardback bog som hed “50 år på rette sted – Hjerteforeningens historie 1962-2012″.

Det var faktisk sjov læsning, for hvor har jeg egentlig set og husket hjerteforeningens mange kampagner gennem årtierne. F.eks. husker jeg den fra 1973 med et slogan der lød “Gå en tur med hunden – også selvom du ingen har” (suppleret af en (synes jeg i 1973) sjov tegning af en mand, der går tur med en usynlig hund i snor).

Her til morgen gik jeg en tur med hunden – også selvom jeg ingen har.

Så slipper man for at skulle samle deres efterladenskaber op i en plastikpose.

Det er godt, at det er blevet helt normalt, at forvente at hundeejerne tager lorten med hjem. Og godt at de fleste gør det.

lorten6

Men synd at mange alligevel bare smider posen med lorten i naturen bagefter. 🙁

lorten4

De farvestrålene poser er selvfølgelig nemme at få øje på.

lorten5

skulle man nu overse en og jokke i den – så får man ikke lort på skoen. Og det er da rart.

lorten2

På min lille morgentur, så jeg MANGE poser.

lorten1

Nogen havde sågar efterladt posen pænt – lige klar til at blive samlet op af … hvem folk nu regner med, kommer og samler lorten op efter dem?

lorten_sidste

Og så var der selvfølgelig også de dyreejere, der slet ikke pakker lorten i plastik.

lorten3

Lortetanker på en morgenvandretur. Nu er jeg vist klar til endnu en dag på kontoret. Forhåbentlig bliver det ikke en lortedag 😉

God fredag derude.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    skoge
    30. august 2013 at

    Enig, det er noget lort og er IKKE i orden !

    skoge

  • Reply
    Louise T.
    5. september 2013 at

    Ja, det er ikke alle, der husker posen 😉

  • Læg en kommentar