1 Udgivet i Hverdagen

Lottovinder …?

Dagens første mail kommer fra Dr. H. J. Krugar (som høfligt vedlægger sit telefonnr.) og fortæller mig, at jeg har vundet 1 million Euro i et Hollandsk lottospil!!!! Mailen er sendt til en række “undisclosed-receipients” – men siden det nu er mig, angiver han en helt særlig e-mail adresse, som jeg kan henvende mig til, for at få min gevinst udbetalt.

Og jeg som ellers aldrig spiller lotto …

Jeg har måske “vundet” (læs sparet) 20 kr. om ugen siden Dansk Lotto startede op i 1988? Det er 20 år x 52 uger = 1040 uger x en tyver. Ak – det giver kun 20.800 kr – Så er der er langt til en million Euro :-/

Jeg hader at spille. Golf, kortspil, Ludo, Lotto eller Trivial Pursuit – you name it. Spil keder mig.

Da pigerne var små, måtte de få stillet deres spillelyst (Ludo og Sorteper og den slags) i skole eller børnehave. Jeg gad ikke spille med dem. Det havde jeg rasende meget dårlig samvittighed over, men jeg kompenserede ved at tage dem til svømning eller gymnastik.

Op gennem min barndom sad min lillebror og min mor evig og altid sammen over et spil kort. Jeg gad ikke være med.

Min mor var engang slave at sine lottonumre. Hun havde i mange år en række tal som udgjorde forskellige familiemedlemmers fødselsdatoer (inkl. den hund vi havde i 1988 og den er forlængst død) og hun kunne rækken i søvne. Hun var sikker på, at HVIS hun ikke fornyede sin kupon igen næste uge, så ville hendes række blive trukket ud og hun ville gå glip af gevinsten!!

For man kan godt vinde! Vores elev har en veninde, hvis  far vandt 7 millioner for kort tid siden. Han delte de 7 millioner mellem sig selv og sine børn og nu er den unge veninde lottomillionær i en alder af 21!!!!

Andre blogindlæg

1 Comment

  • Svar
    Frida
    28. august 2009 at

    Sådan har jeg det også. Spil keder mig noget så gudsjammerlig. Og jeg har aldrig købt en lottokupon eller noget i den stil. Jeg kan endda prale af at have været inde i et Casino i Nevada og gået ud med lige så mange penge som jeg havde da jeg gik der ind. Det siger mig ingenting det der. Jeg brugte en enarmet tyveknægt som gav hurtigt nogle småpenge tilbage, jeg fortsatte indtil jeg havde brugt “gevinsten” og så syntes jeg det var helt fint. Men det er vist indbygget i deres system at folk vinder forholdsvis hurtigt en lille sum som giver de fleste blod på tanden. Men ikke mig altså.

  • Læg en kommentar