2 In Helbredet

Lunch Ride with my Man

Ud over at være feriens 2. dag, er det i dag 9 år siden jeg brækkede kravebenet nede i Liège. Det var i sandhed en lortedag på kontoret …

I dag var bedre. Jeg kørte 67 km – Luch Ride with my Man <3

Da jeg blev indlagt på hjerteafdelingen i Kolding 13/6 blev jeg mødt af en overlæge. (Sygeplejerskerne havde fortalt mig, at hun var én af de dygtigste på afdelingen). Inden hun undersøgte mig, spurgte hun til mit forløb og jeg startede fortællingen sådan her:

Mig: “Jo, altså første gang jeg oplevede symptomer var pinselørdag. Vi var ude at cykle 120 km …”
Lægen: “Var I ude, at cykle 120 km!?!”
Mig: “Ja, og så …”
Lægen: “DET var godt nok sejt!”
Mig: “Tjoe – og så var det at jeg mærkede …”
Lægen: “Cykler du tit 100 km?”
Mig: “Med mellemrum – og så mærkede jeg den der smerte ….”
Lægen: “Jamen, får man ikke ondt i bagdelen??”
Mig: “Næ … jeg mærkede en smerte i brystet …”
Lægen: “DET tror jeg, at jeg ville få! Bare jeg kunne cykle sådan. Hold OP hvor er I seje!”

Jeg kunne næsten ikke få lov til at fortælle om mine dårligdomme, hver gang jeg nåede til det med cyklingen!

Jeg oplevede det flere gange … 🙂

Mere end én gang gav en sygeplejerske udtryk for, at de da ikke kunne forstå jeg var bange for at “kradse af” af det her – det var da mere farligt at cykle ude i trafikken! Det syntes DE i hvert fald (sagde de) – og det var jeg ikke bange for?

Hmm?

Næ. Åbenbart ikke …

PS. FED tur i dag. Dejligt vejr. Jeg kører sådan, at der er overskud. Jeg bryder mig ikke om at brænde min krop helt ud … endnu.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Bent Skogemann
    19. juli 2020 at

    I ordbogen over “seje tøser” står der under formand: Helle Stougaard.

  • Reply
    Helle
    19. juli 2020 at

    😁

  • Leave a Reply

    Read more:
    Kontant afregning!

    Jo, jo. Syndede snart sagt fra morgen til sen aften i går. Afregningen falder kontant lørdag morgen - plus 1,3 kg - "Stå aaaaf!!", stønnede badevægten :-( Som STRAF har...

    Close