0 In Løb

Lyset bryder frem

Nøøøj, det var mørkt da jeg kom ud i mit løbetøj kl. 5 i morges. Tænk at det allerede er så mørt om morgenen.

Jeg skulle ud på en 7-kilometers løbetur, for med 7 kilometer ville min Chasing200 – som jeg begyndte på den 12. juni – være i hus.

Så mig ud på Stribs øde morgenveje. Vejret var SÅ skønt. Jeg elsker den der kølige brise på min svedige pande – som mors kølig hånd på en febervarm pande – det er der jeg mærker, at jeg har gener til det her klima.

For at få 7 kilometer indenfor Stribs bygrænse (og helst på oplyste veje) må man løbe lidt i zig og i zag. Målet var nået kl. 06.00 og lyset var brudt frem.

Chasing200 – 200 REACHED.

Det er også en slags jubilæum for de løbesko, jeg fik af Kaj i julegave sidste jul. De har hermed 200-kilometers jubilæum – og tænk. De er allerede gået i stykker!

Hjem. Et lynhurtigt bad. Lynhurtigt smøre madpakke. Spise mens man blogger. Om lidt suser jeg af sted på arbejde.

Hvor VILLE jeg gerne nå Post Danmark Rundt i Vejle i eftermiddag. Jeg har fået en vip-billet af en sponsor. “Kom i god tid, pga. trafikken”, skrev han. Ha! God tid på en fredag eftermiddag var noget jeg havde engang. I allerbedste fald kan jeg være fremme 16.45, så jeg gør mig ingen urealistiske forhåbninger. Men jeg SUSER til Vejle, direkte fra job. Forsøget skal i hvert fald gøres.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Weekend besøg på byggepladsen

Weekendbesøg på byggepladsen - godt at se, at de har stillet overvågningskameraer og andre sikkerhedsforanstaltninger op. Ikke flere ubudne gæster her, tak! Hvor ER der sket meget, siden vi var...

Close