0 In Gymnastik

Målet er flyttet

Endnu en udsættelse ..

Landstævnet i Svendborg kommer ikke til at finde sted i 2021, men udsættes til 2022. TÆNK at man ikke kan løbe an på, at arrangere noget, som skal finde sted om 10 måneder!

Landstævnet i Ålborg i 2017 var mit første Landsstævne (bortset fra “Vores Puls cykler til Landstævnet”-arrangementet i 2013). Jeg synes det var en fed oplevelse og derfor traf jeg en beslutningen den sommer. Jeg ville prøve én gang til! Og da næste Landstævne jo skulle være i Svendborg (så godt som hjemmebane) var sagen jo åbenlys.

Jeg besluttede mig for, at jeg ville øve mig.

Jeg ville gå til rytme- og opvisningsgymnastik 4 sæsoner, frem mod 2021, hvorefter jeg ville “vinge den af” og stoppe igen. Check.

Jeg var tro mod min beslutning og har nu 3 sæsoner med rytmegymnastik og opvisninger bag mig (mega grænseoverskridende).

Men så kom Coronaen!

Alle vores opvisninger – alle DGI’s opvisninger – blev aflyst.

Når sandheden skal frem, begræd jeg ikke de aflysninger særlig længe. Når sandheden skal frem, var jeg ved at være træt af forpligtende holdtræning og ensformig øven-sig på koreografi, lange aftner i hallen, træningsindhold, der til tider faldt lidt ved siden af det jeg helst ville.

Jeg var ved at være mættet ….

Og nu står gymnastiksæsonen så for døren (ganske vist udskudt nogle uger) og i dag kom så meldingen om, at der ikke bliver landstævne næste år under alle omstændigheder. Summa-summarum. Jeg starter ikke det, der skulle være min 4. og sidste sæson med rytme-gymnastik.

Jeg står af …

Oven i hatten, har sommeren budt på en blodprop i hjertet. Derfor kan man selvfølgelig sagtens lave rytmegymnastik – men jeg har brugt sommeren til at rydde op og sortere fra. Forpligtende holdtræning ryger på den konto. Sidste vinter var jeg hjemmefra 4 aftner om ugen til sport. Næste vinter vil jeg nøjes med LSOK (Pilates, spinning, svømning, aquafitness mm.) og så cyklingen, selvfølgelig – alt det som er mindst forpligtende overfor nogensom helst andre, end mig selv.

Ja. Sådan bliver det. Jeg justerer. Jeg drejer fra …

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Færdig som festsanger

I aftes blev jeg mindet om, hvorfor det er jeg ikke gider bruge krudt på at skrive lejlighedssange – det vil sige, hvorfor jeg kun gør det, hvis der er...

Close