5 In Hverdagen

Macro forsøg

Og her ser man så mit første forsøg på en macro-fotografering med vores ellers fine, relativt nye Olympus SP-560UZ. Hoooolda op, hvor slap jeg dårlig fra det!

Anledning til fotografiet er, at vi i dag har 24 års forlovelsesdag og ringene er for længst gået af mode og er ved at være godt skrammede og mærkede af et langt livs slid og sådan skal det være med den slags ringe.

Når sandheden skal frem, så er det ikke det her sæt ringe, vi satte på hinandens fingre den 7. august 1985. Vi fik et andet par, men efter få uger måtte vi se i øjnene, at vi ikke kunne holde ud at gå med dem. De var for brede. Så vi afleverede ringene igen (solgte guldet tilbage, så at sige – der var mindre guld i, da de skulle sælges, end da de skulle købes!). I stedet købte vi et sæt ringe mage til, blot 2 mm smallere.

Den 7. august 1985 fejrede vi i hyggelig to-somhed, først derhjemme og senere på en dejlig græsk restaurant i Odense. Fire år senere fik vi vores bryllupsdato graveret ind i ringene også.

Hvis eller jeg beholder manden (og han beholder mig!) – og det har jeg da i hvert fald planer om – så vil jeg bære den her ring resten af mit liv og jeg har sagt til mine døtre, at jeg vil have den på i min grav. Det lyder måske lidt morbidt … Men min mormor tabte faktisk sin vielsesring sommeren efter min morfars død og hun græd bitre tårer, for hun ville have ringen med i sin grav. Det blev meget vigtigt for hende. Heldigvis blev ringen fundet og hun havde ringen på, da hun blev begravet 1½ år senere.

Hmmm … det der macro fotografering – Det irriterer mig, at jeg ikke kan få kameraet til at fokusere på indgraveringen inde i ringen …. Jeg prøver igen.

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Asger
    7. august 2009 at

    Der må være en focuslås på kameraet, et eller andet ligesom når man trykker udløserknappen halvt ned på et Canon. Men selvfølgelig så skal man alligevel stadig ramme noget med den rigtige afstand. Og det skal måske også have lidt held indbygget…

  • Reply
    Touborg
    7. august 2009 at

    Puha, det fototekniske har jeg absolut ingen viden om, men håber det lykkes for dig.
    Og stort tillykke med forlovelsesdagen! 🙂

  • Reply
    Asger
    7. august 2009 at

    Åh, jeg glemte din bryllupsdag for lidt siden, så at sige.
    Tillykke!

  • Reply
    Helle
    7. august 2009 at

    Mange tak 🙂

  • Reply
    leo
    8. august 2009 at

    Du kan formentlig vælge at dit kamera skal bruge en centerfokusering (eller hvad det nu hedder) og så fokusere på graveringen. Hvis den så ikke skal være i centrum drejer du bare væk mens du holder afstanden og dermed fokus.
    Man kan også snyde og bare lade kameraet fokusere på ‘forsiden’ af ringene som på det billede du viser og så rykke kameraet en fingersbredde tættere på for at rykke fokus til indersiden af ringen.
    Og tillykke for resten… ;o)

  • Skriv et svar

    Read more:
    Det sidste måltid

    Jeg modtog en mail fra Kaj, tidligere i dag. Den indeholdt ingen beskeder - bare en madsopskrift på Gullashsuppe. "Vil du have Gullashsuppe?",  spurgte jeg tilbage. Men det ville han...

    Close