Til min 40 års fødselsdag sang de for mig (Mel.:Der bor en bager) "Og tit skal Helle ha' smidt en delle, når hun har vejet et pund for meget …."
Og det gør hun så nu – så i de seneste dage, har jeg vejet min mad på en brevvægt. I dag har jeg været rigtig dygtig. 30 g. brød, 120 g. fisk …
grønsager – grønsager – grønsager.
MEN!
Man bli'r som bekendt hvad man spiser – så på aftenens træningstur måtte jeg forlade gruppe C efter 25 kilometer, med asparges ben og blomkålsører.
Man cykler ikke langt på 1200 kalorier om dagen. Jeg skal være taknemmelig for de 40 kilometer jeg fik i aften.
Man bli'r hvad man spiser. Jeg er blevet til en grønsag ….
8 Comments
Janne
30. august 2006 atJamen, hvad sker der dog – veje mad på en brevvægt? Er der mon en delle som skal smides inden Alsace skal indtages? Med al den motion du laver må 1200 kcal da også i den grad være i underkanten….findes der mon minuskalorier?
Helle
30. august 2006 atPanik i 11. time. Jeg har hørt rygter om, der er nogle bakker dernede i Alsace. Dem kommer jeg ALDRIG op over .. 🙁
Janne
30. august 2006 atJamen, hvad har man biler til 😉
Frida
30. august 2006 atMinuskalorier 🙂 Det var en sjov tanke.
Lizelotte
30. august 2006 at“Man bli’r hvad man spiser” … øhh – jeg har lige spist et æble – er det mon derfor, jeg har sådan nogen runde former??
Note to self: IKKE mere svinekød!
Helle
30. august 2006 atLizelotte – du får nok æblefacon.
Lizelotte
31. august 2006 atHelle, man skulle faktisk tro at jeg spiste mange pærer 🙂
Helle
31. august 2006 atSkidt – bare det ikke er flødeboller.