0 Udgivet i Bakker

Man kender betingelserne

I går aftes tog jeg ud på sæsonens første gr. C tur. Turen gik mod Jylland. Turlederen oplyste, at han var ude af form og at turen ville foregå på de svagestes præmisser.

Ha- ha. Den har vi hørt før – man kender betingelserne 😉

Og jeg havde min egen strategi – jeg skal have noget træning og det får jeg kun, hvis jeg bliver presset ud over min egen grænse.

Det blev jeg allerede på vej ud ad Kolding Landevej og da bakkerne kom … for SATAN, jeg kunne aldrig nænne at være så OND ved mig selv, hvis jeg var alene.

Jeg knoklede det bedste jeg havde lært, for at holde trit med gruppen og hang hele tiden mange, mange meter bagefter – men jeg kunne da se, om de drejede til højre eller venstre, så jeg hang på.

Det var vist mig, der var den svageste, så det ud til? GODT de ikke kørte på mine præmisser, for så kunne jeg jo lige så godt have kørt med gr. D 🙂

Og HOLD OP, hvor fik jeg lært at stå op i pedalerne på den nye cykel – ikke mere pjat. Vil jeg med, eller vil jeg ikke med?

Nikoline kiggede bagud og kiggede bagud. Hun var lidt led ved, at køre fra Mutti. Det behøvede hun ikke være – man kender betingelserne 😉

Efter 60 minutter i det røde felt, var jeg rigtig godt tilfreds med min egen indsats. Jeg dampsvedte i kulden.

Jeg takkede turleder og gruppe for en times rigtig god træning og rullede fra og rullede af og rullede hjem.

BRRRRRrrrrrr – nu blev det koldt!

Jeg fik tændt mine nye lygter.

Da jeg kom ind ad døren herhjemme, vidste Kaj allerede (fra Nikoline, som kørte hele turen med gruppe C og forlængst var hjemme i bad), at mor var væk – Han var glad for at se mig godt hjemme.

I nat har jeg sovet af Pommern til. Jeg har haft så meget syre i kroppen, at det ødelagde min nattesøvn.

Nu skal jeg ikke ud at cykle, før weekendens Hærvejstur …  tror jeg.

Restitution! Det er lige så vigtig, som hård træning.

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar