0 In Motionscykling

Man skal ikke undervurdere værdien af god opvarmning

Man skal ikke undervurdere værdien af en god opvarmning. I dag da vi startede turen i gr. D, farede min puls i vejret i stor fart, ved den mindste belastning.

Jeg undrede mig og spekulerede på, om det havde noget at gøre med de ØL jeg drak i går – men helt ærlig: To øl med alkohol i!? og så 12 timer senere? Ka’ det passe, at det kan mærkes på cyklen?

Turen gik til Jylland og der blev lagt godt fra land og selvfølgelig kom der hurtigt nogle gode bakker. Det gør der derovre. Jeg prøvede at tage bakkerne i roligt tempo, men pulsen steg hurtigt i bunden af bakken og så var der ikke så meget mere at gøre med længere oppe.

Gruppen forsvandt foran mig.

De 4 gr. C’ere, som vi havde fået med i gr. D i dag, fik en venligt opfordring til at lave deres egen gruppe (ikke af mig, men af nogen af de andre). Men de ville så gerne blive.

Det lykkedes mig, at komme godt op og ligge på hjul foran og nu var de værste startbakker overstået.

Og så sker der det mærkelig, at Mam-Helle cykler sig varm og det sjove er, at så begynder min puls at opføre sig meget mere samarbejdsvilligt. Nok stiger den på bakkerne, men det sker roligt og støt og jeg kan bedre holde ud at ligge deroppe, uden at være ved at brække mig.

Det kan da ikke være tilfældigt?

Det må være opvarmningen, min krop mangler. Det vælger jeg i hvert fald at tro – og det med at varme roligt op, gør vi ikke så meget i, i Baghjulet. Vi jerner bare derudaf.

Nu blev turen behagelig.

Gruppen blev mindre og mindre, efterhånden som folk kørte fra, fordi de skulle hjem til konfirmationer og andre aftaler. Vi sluttede 4 mand, som takkede Turleder Bent for en god tur – 82 kilometer havde jeg kørt.

Så var det, at jeg kom til at tænke på, at hvis jeg kørte 104 km i dag, så ville jeg runde de 4000 kørte kilometer i år. Så jeg bestemte mig for at trille en lille omvej hjem, for at få 22 km mere på.

Så kunne jeg også passende bruge kilometerne til nedvarmning.

Jeg landede hjemme med lige præcis de 104 kilometer på tælleren. Nu når jeg ikke meget mere, inden Odense-København på lørdag. Billetten købte jeg for mere end halvandet år siden, men så kom coronaen, som bekendt og på lørdag skal turen endelig afvikles.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar