3 Udgivet i Arbejdslivet

Mandagsklaustrofobi

Det er mandag morgen. Kroppen føles go' at være i lige fra morgenstunden og den følelse kunne jeg godt tænke varede ved.

Jeg er fuld energi og jeg har lyst til at bruge den. Det er nok vintercuppen i går. Cykelturen. Jeg har i det hele taget haft en go' weekend.

Men det er mandag morgen og jeg skal på arbejde.

I dag har jeg lyst til at være rengøringskone eller tømrer, stik-i-rend-pige eller postbud måske …

Men "arbejde" er for mit vedkommende lig med 8 timer fysisk passivitet foran en computer.

Jeg har 8 skridt til toilettet (hvis jeg får brug for at gå derud), 15 skridt til køkkenet (hvor jeg går ud og sætter mig på en anden stol, for at spise min madpakke om 4 timer). Jeg er nødt til at se i øjnene, at jeg IKKE vil kunne få brændt rastløsheden ud af kroppen de næste 8 timer.

Hvilket sørgeligt spild af energi. Klaustrofobien lurer lige under overfladen.

Nå! Nu vil jeg køre mit hæve/sænke bord op, rejse mig og gå i krig.

Andre blogindlæg

3 Kommentarer

  • Svar
    Susan
    5. februar 2007 at

    Du bliver vist noedt til at gaa en tur i frokost pausen og saa glaede dig til fyraften.

  • Svar
    Lene
    5. februar 2007 at

    du og jeg har fuldstændigt modsatte arbejdsvilkår. Jeg er så træt som et plejehjem i dag, har brugt mig selv fysisk og psykisk, så der er blevet sovet indtil nu

  • Svar
    Helle
    6. februar 2007 at

    Lene, du får mig til at tænke på min mor, som i hele sit liv har arbejdet som plejer inden for psykiatrien.
    Når hun kom hjem fra arbejde, slæbte hun sig fra bilen og direkte ind på sofaen, hvor ingen – INGEN – kunne få kontakt med hende den første time efter hun var kommet hjem.
    Hun var fuldstændig smadret, når hun kom hjem fra en 8 timers vagt!
    Når jeg får fri fra arbejde, skal jeg UD UD UD at cykle – ud og brænde en hel masse energi af.
    Underligt …

  • Læg en kommentar