Med lange cykelture, som med fødsler …

Jeg kom godt igennem den lange tur til Faaborg i dag – men det var en hård tur!

Jeg havde glemt at tage højde for, at der var enormt mange højdemeter på den rute. Ud af lige landevej havde jeg ingen problemer. I modvinden udad, lå jeg godt i læ. Hjemad var vinden i ryggen. Men bakkerne tappede mig fuldstændigt!

Det er med lange cykelture som med fødsler:

Mens man er i det, er det PISSE hårdt. Det gør ondt og man lover sig selv, at når man engang (om mange, mange timer) er ude af den her situation, skal man ALDRIG bringe sig selv i den igen.

Men når det så er overstået, så glemmer man forbavsende hurtigt ens trængsler. Man er glad for det er overstået, glad for man gjorde det og man gør det (måske) igen.

160 kilometer. 1337 højdemeter og en gennemsnitshastighed på 27,7 km/t.

Nej – jeg skammer mig sgu ikke over, at de måtte vente på mig på bakkerne. Faktisk er jeg ret godt tilfreds med mig selv – sådan en “50 år gammel” og “ude-af-form” småfed kone som mig 🙂