0 In Mad

Med Tinka hue og mavepine

Vi er gået på juleferie. 13 dage uden vækkeur venter forude!

I december har jeg levet sundt og på LCHF og har haft det godt i kroppen. Der er røget lidt kilo, som nok skal samles op igen her i julen.

Hele december glædede jeg mig til julehyggen med Voksenmixerne, hvor vi skulle have æbleskiver. Jeg sparede nærmest kalorier op til æbleskiverne.

Og det blev en rigtig hyggelig aften, som startede med gymnastik, som i dagens anledning var mere leg og dans end gymnastik og de fleste havde husket at tage nissehuer på. Mens jeg huskede min nissehue til julefotografering med løberne, så glemte jeg den til juleafslutningen med Voksenmixerne, hvilket ærgrede mig – nu passe jeg jo ikke ind i dresscoden.

To ting vil jeg tilføje i den anledning:

  1. Det er også alt for varmt at danse og lege med nissehue på og
  2. Æbleskiver smager FANTASTISK efter en måned på LCHF, hvor man har sparet kalorier op.

Ja – for faktisk bliver al den gode mad jo nærmest ødelagt af, at man ‘spiser sig syg’. Min sunde LCHF mave kunne i hvert fald ikke tåle juleafslutningen med kollegerne i går middags, efter endt endt arbejde.

Først var der sild, rejer, æg og en friturestegt fiskefilet med remo. Hertil 2 stykker rugbrød.

Det spiste jeg af sult (og det smagte FANTASTISK) og så var jeg mæt. Men så fulgte:

Tarteletter med høns i asparges.

Andesteg med rødkål.

Hamburgryg med grønlangkål og brunede kartofler.

Æbleflæsk.

Ris à la mande med kirsebærsovs.

Selvom jeg ikke engang spise af det hele, spiste jeg videre selvom sildemaden havde mættet mig og efter en times spisning mere havde jeg saft-suse-mig-ondt i maven.

Jeg havde spist mig syg!

Da jeg landede hjemme på matriklen og mødtes med Kaj (der havde det nogenlunde ligesådan) tilbragte vi fredag aften i sofaen med en mavepine, der for mit vedkommende ikke er gået væk her lørdag morgen.

Hvad er det dog man gør ved sig selv …

Nå – lige tilbage til nissehuerne fra hyggeaftenen med Voxenmixerne. Hvor var det sjov at se, hvor mange forskellige nissehuer folk havde på. Martin var f.eks. i Pyrus’ frække omvendte-kasket-nissehue (selvfølgelig! Hvor den dog passede perfekt til ham), én var i den sødeste hjemmestrikke hue (som jeg tog et billede af, med henblik på at strikke én selv).

Linda og Tine var i de søde Tinka huer, som jeg nu fik fortalt historien om.

Det er først og fremmest en rigtig sød lille mørkerød filthue og så er den i høj kurs og handles til mange penge på nettet, fordi der er produceret for få huer. Curling forældre er rasende og kører land og rige rundt, for at finde Tinka huer til deres børn.

Jeg ville gerne have sådan en sød rød hue, lige som Lindas der.

Så da jeg så en pige her fra byen sætte sin Tinka hue til salg for 100 kr i Strib-gruppen i går aftes, kørte jeg direkte over til hende og købte den.

Jeg satte huen på hovedet og tog en selfie og sendte den rundt til alle dem der muligvis gad at beundre min nissehue og fik tilbagesvar som:

“Hvor har du den fra?!”,
“Er du klar over den er penge værd?”,
“DEN skal du passe godt på!”,
“Har du flere?”,
“Jeg vil også have én”.

Det blev nu hurtigt for varmt at sidde med nissehue på, hjemme i sofaen fredag aften, men i dag skal vi ud og fælde vores juletræ og Tinka huen skal med i skoven.

Fredag aften i Tinka hue – træt, fjern i blikket og med MAVEPINE efter julefrokosten

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Til julebal i Topform

Kaj og jeg var ikke opdateret på dresscoden, da vi mødte til Lørdagsspinning kl. 9. Som de eneste, mødte vi op uden nissehuer! Iført røde cykelbukser og rød svedtrøje, blev vi...

Close