0 In MTB

Men så for vi vild ….

Lørdag formiddag mente jeg lige jeg kunne nå en MTB tur sammen med Dorte og de andre. Dorte havde inviteret på ”en længere” tur på brede stier.

Jeg besluttede mig for, at køre med på noget af turen og evt. køre fra i så god tid, at jeg kunne nå hjem til kaffeaftalen med Vibeke kl. 15.00.

Vi cyklede fra Naturcentret kl. 9.30 og bevægede os gennem Snoghøj, Hannerup, Voldene, Østre Strand og videre ud mod Trelde. Vejret var diset og fugtigt.

Ved militæranlægget nær Trelde, overvejede jeg om det var nu, jeg skulle dreje fra, men besluttede mig så for, at jeg vist godt kunne nå at runde Trelde med gruppen.

Men så var det, vi for vild!

dortestur_mudder

Først kom vi ned ad nogle meget mudrede traktorspor, som var tunge at cykle på.

dortestur_helle

Så forvildede vi os ind i skoven, hvor der nærmest ingen MTB spor var og vi måtte gå lange strækninger og slæbe vores mountainbikes over svært fremkommelige passager, væltede træer, grøfter og mindre afgrunde.

dortestur_soren

På højre side af os, var der stejle skrænter ned mod Lillebælt. Søren brugte sin GPS til at finde ud af, hvor pokker vi overhovedet var. Vi kunne se, der ikke var andre udveje, end at bevæge os fremad.

Der var ingen stier.

Hold kæft, det var hårdt – jeg kunne mærke det tærede på min energi. Mine kraveben begyndte at brænde, pga. alle de løft at cykel.

Og nu var det umuligt, at køre fra.

Vi skulle alle sammen bare ud af det her vildnis.

treldesatelit

Vi mødte også et jagtselskab og alle jægerne gloede olmt på os, da vi gik forbi dem. Det her skilt så vi først bagefter, for der var ingen skilte der hvor vi kom ind i skoven.

dortestur_jagt

Kirsten fortalte, at hun netop havde læst om en mountainbiker, der var blevet skudt af en jæger, fordi han troede hun var en kanin! DET var da noget af en gyserhistorie lige der.

Da vi endelig var ude af den ufremkommelige skov, stod vi på spidsen af Trelde Næs og kl. var 12.30. Jeg havde nu været ude i 3 timer og jeg havde ikke spist noget siden kl. 6.

Jeg vidste godt, hvad klokken havde slået. Det ville blive en hård hjemtur.

Jeg slæbte mig de 20 kilometer hjem i strid modvind (gruppen ventede pænt) og landede herhjemme kl. 14.15 efter næsten 5 timer ude på cykel.

Jeg var total smadret!

”Hvor pokker har du været?!”, spurgte Kaj.
”Vi farede vild ….”
”Hvor i al verden kan man fare vild henne, her i området???”, ville han vide.

Han fik hele historien og han fik så tilpas meget medlidenhed med mig, over alle min strabadser, at han tilbød at vaske min (meget mudrede!) cykel. (Jeg elsker ham!)

Stadig med mudder i håret, ringede jeg til Vibeke og aflyste vores kaffeaftale 🙁 Jeg var ikke i stand til at foretage mig noget som helst aktivt nu.

Resten af dagen må jeg restituere 5 kvarter i timen.

Der skulle gerne være lidt energi til Alpetramp i morgen … bare lidt …

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Mere end rigeligt væde …

Hold OP, hvor det regnede i Sæby i dag. Min medbragte paraply crashede under vandreturen ind mod havnen, hvor jeg ville ind og se cykelløb. Her fik jeg set stranden...

Close