1 In Bilen

Mere prøvekørsel

Søndag morgen stod på en tur i svømmehallen med veninden. Daajligt, at komme ud at svømme igen. Bagefter havde jeg det som om jeg havde fået et skud morfin i skulderen. Ahhhhh….

Så lige en tur forbi venindens lejlighed, for at lufte den lille hund hun passede. Vi “knævrede” hele vejen ud af bilen, op af trapperne og stående i lejlighedens entre, hvor vi havde låst os ind. Og pludselig kom vi tanke om, at den lille hund ikke havde taget imod os, da vi låste os ind.

Hvor er Daisy?!

Veninden kaldte gennem lejligheden og fandt Daisy liggende i sofaen.

“Gud! Den er død!“, udbrød jeg.

Nej! veninden blev bange. Ikke sjovt at folks kæledyr dør i ens varetægt. “Daisy?! Daisy?!“, kaldte veninden og endelig vågnede den lille moppe, som er en gammel dame på mere end 50 hundeår. Pyyyyhhhhh – der var liv i vovsen. Sikke et held.

Vi gik en lille tur med Daisy, som er så grim, at den er charmerende og så står hun på hænder (forpoter) når hun tisser!

Senere samme dag, tog Kaj og jeg ud og prøvekørte nogle flere biler. Vi må have noget at sammenligne med. Vi prøvede 2 forskellige.

Den ene var nok nær den nyeste bil, jeg nogensinde havde siddet i.

ny_bil1

Den var ikke en gang pakket ud endnu.

Det var en Peugeot 3008 – med barskab, panikhåndtag, et MEGA stort cockpit af et instrumentbræt, med mange knapper (Kaj var begejstret), bagagerumsbum med 3 positioner, læderrat, makeup-spejl og alt muligt andet, jeg slet ikke vidste jeg manglede.

ny_bil2

Måske en mulighed? Hvis ellers vi gider køre i flere franske biler …

Den anden Peugeot vi prøvede, larmede i hvert fald som den franske diesel-hakker vi har i forvejen og var kasseret inden vi nåede Mejeriet i Tavlov.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Catarina
    18. oktober 2014 at

    Vi har en Peugeot 3008 og har haft den i 3 år og vi er helt klart enige om at den næste også skal være en Peugeot 3008 🙂

  • Leave a Reply

    Read more:
    Rekreation dag 12

    Morgenkaffe kl 6.30. Solen står allerede højt. Her hvor jeg befinder mig, denne lørdag morgen, er der så stille, at jeg næsten får tinitus.

    Close