Mig og min skygge på cykeltur

63 træningskilometer her til aften.

For pokker hvor det blæste på udturen!

Min skygge lå skråt foran mig. Hun knoklede og trak som en vanvittig for at komme fremad – og når jeg betragtede hendes iver – så nænnede jeg faktisk ikke andet, end at være solidarisk og træde til  🙂

Tilgengæld lå hun bag mig og på hjul, hele vejen hjem i rygvind og solnedgang.