0 In MTB

Min debut i Kvindecuppen

Fredag eftermiddag nærmer sig. Jeg er så småt ved at være klar til at tage på årets 3 uges ferie. Ugen er gået med en masse arbejdsopgaver, jeg skulle nå – og så ellers et par MTB cykelture.

Bla. Kvindecuppen, som jeg deltog i for første gang.

Jeg var GODT NOK spændt, da jeg mødte op. Jeg har glædet mig hele vinteren til at prøve, at køre i skoven i forårsvejr og til at deltage her – og saft-suse-mig, om det så ikke begyndte at ØS-regne 30 minutter før start, så ruten blev død mudret! Grrrr – det er ikke første gang, dårligt vejr spænder ben for mig på MTB.

kvindecuppen

Starten gik og jeg kom hurtigt til at lægge bagerst i feltet og det passede mig godt. Nu kunne jeg køre ruten stille og roligt, uden at skulle tænke på alle dem, der skulle forbi.

Ruten var fin (bortset fra mudderet!) og her var god plads. Der var et par svære bakker, som jeg løb hhv. op eller ned ad – ellers OK.  Heeelt vild smuk skov – lysegrøn. Og anemonerne blomstrede.

Men hold op, alt det mudder! Efter 1. omgang var ruten pløjet godt op.

mudder

De tilskuere der var (sikkert nogle af de andre pigers familiemedlemmer) stod på toppen af de svære passager (typisk! Lige der, vil jeg ikke ses! Hold kæft – det var ydmygende, at liste nedad mens alle de folk gloede! Så ønsker man sig hen hvor peberet gror).

Og de heppede: “Hep, hep – kom så, kom så Middelfart – giv dem Baghjul”, råbte de.

Piiiiinligt!

Jeg skulle ikke “komme så” og jeg gav ingen Baghjul. Jeg skulle bare rundt. Men det kunne de jo ikke vide.

Jeg føler mig enormt fremmed i sådan et konkurrencebetonet løb.

To omgang på den 4,5 kilometer lange rute. Det var hvad jeg nåede på en time. Og så synes jeg egentlig også, jeg var beskidt nok.

Bagefter pissefrøs vi.  Og hvor var vi dog beskidte! Mudder overalt – i tandhjul, i fotografiapparatet, i kontaktlinserne.

Men vi ventede pænt på, at vinderne fik deres podiepladser og klappede behørigt. Den del af det, kunne jeg sagtens undvære. Jeg synes det er mærkeligt, at der skal være podier ude i skoven, til et motionscykelløb for damer. Men sådan vil de have det, de piger der arrangerer det her løb. De er licenscykelryttere og de laver den her kvindecup for at få nogle flere piger (motionspiger), til at komme, så de har nogle at køre med (og fra). Ellers er der jo ikke noget ved det.

Og chiptidtagning! Man skal ikke tænke på, man har betalt 100 kr. for at cykle 9 kilometer i guds fri natur – til gengæld kan jeg ind på nettet bagefter og se, at man er blevet nr. 55 ud af 60 kvinder. 🙂

Gudsketakoglov ville Helle godt have os med hjem i bilen, selvom vi var beskidte. Jøsses da!

Jeg var ikke fysisk træt efter den her stille time på MTB – bare møg kold. Og sulten.

Men det er rart at komme på mountainbiken. Det er et dejligt afbræk til landevejscyklingen og jeg nyder skoven på min cykel.

Så jeg må hellere prøve igen en anden gang.

Jeg tror egentlig ikke jeg var til gene for nogen.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Juleferielæsningen er begyndt

Jeg smugstartede juleferielæsningen allerede i sidste uge. Jeg startede med Lone Kühlmann's "Vi bliver ikke yngre - fat det! Lev selv for let øvede". Det var en overraskende underholdende oplevelse....

Close