4 In Dengang mor var "dreng"

Min farmors dannebrogsflag

Hvert år når jeg hænger dannebrogsflag på mit juletræ, sender jeg en tanke til min salig Farmor fra Faaborg. 

Hende har jeg aldrig prøvet at fejre juleaften sammen med – hele min barndom fejrede jeg juleaften hos min mormor og på hendes juletræ var der ikke dannebrogsflag eller lign. hedenske pyntegenstande. Min mormors julepynt var kristent inspireret og det er mit egentlig også blevet – jeg er i hvert fald mere til engle end til nisser.

Min mor har fortalt mig, at dannebrogsflagene på vores juletræ derhjemme, er et tradition min far bragte med fra min farmors hjem og jeg har besluttet, at mine dannebrogsflag skal være mit lille minde om mit ”farmødrende” ophav.

Pigerne synes de er grimme – jeg er ligeglad, for her i huset er jeg det matriarkalske overhoved og jeg har bestemt, de skal være der – flagene.

Når jeg besøgte min farmor som barn, var jeg fint klædt på med hvide ankelsokker i lakskoene og sløjfer i rotterhalerne (sådan husker jeg det i hvert fald).

Hjemme hos min mormor spænede jeg rundt i praktisk tøj, klaterede på hø-loftet, løb efter morfar i kostalden, gravede i jordbærrækkerne om sommeren og fik hønse-lort mellem tæerne (sådan husker jeg det i hvert fald). Her var jeg ikke på besøg – jeg var hjemme.

Glædelig jul.

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Milea
    24. december 2007 at

    Der skal være flag på vores juletræ. En tradition jeg har fra mine forældre. Derimod skal der på ingen måde lametta på vores træ. Nå ja, vi har faktisk både engle og nisser hængt på træet – når vi hvert 2. år har juletræet pyntet.
    Glædelig jul 🙂

  • Reply
    helle
    24. december 2007 at

    I Kajs barndomshjem er der tradition for masser af Lametta på juletræet. Heldigvis har han ikke insisteret på, at få Lamettaen bragt med i vores ægteskab.

  • Reply
    Lene
    24. december 2007 at

    Kære Helle, vi har både flag og lidt lametta, begge dele hører til på vores juletræ. Du og din familie ønskes en glædelig jul.

  • Reply
    helle
    24. december 2007 at

    …og smuk ta’r det sig ud. Også glædelig jul til dig og dine, Lene. 🙂

  • Skriv et svar

    Read more:
    Extreme stram

    Mine Extreme vintercykelbukser har deres egen historien. I 2004, kort tid efter, at Baghjulet havde afviklet det først Melfar 24 Hour Cycling Challenge, opdagede jeg, at et kommercielt cykelsite have...

    Close