0 In Dengang mor var "dreng"

Minder på en prøvetur

Fredag eftermiddag var Kaj og jeg ude og prøvekøre nogle (mulige) nye biler. Det er MIG der må bestemme, hvad for en vi skal have, for det er MIG der sidder, hvad der svarer til en hel arbejdsdag i bilen, hver uge 🙁

Og det er ikke noget nemt ansvar, at få lagt på sine skuldre, for uanset hvilke bil jeg kommer ind i, er det bare ad H…. til. Det er jo en bil!

Uanset “udstyr” og “komfort” og “økonomi”, så er og bliver bilkørsel for mig SPILD AF LIV.

Anyway … under prøvekørslerne i dag, havde jeg TO oplevelser.

For det første, kom jeg forbi min Onkel Olavs gamle hus, og jeg var ved at dreje halsen af led (og køre galt i prøvebilen) for at kigge efter den ejendom, hvor jeg har en masse barndomsminder. Den var bygget om til ukendelighed.

Og så dukkede et spøjst minde frem på harddisken af min hjerne:

For 40 år siden, var jeg også ude og prøvekøre en ny bil. Min far sad bag rettet og han var lettere stresset, og når voksne er stressede er de sure.

Jeg tror han var stresset fordi han var nervøs for hans unger skulle snotte eller savle eller spilde et eller anden i den her fine, fine nye blå Folkevogn, som han måske ville købe.

Jeg var artig og gjorde ingenting galt.

Men min lillebror …!

Han var kridhvidhåret – han ikke bare lignede Emil fra Lønneberg. Han opførte sig også sådan. Og hvad sker der så?

Lillebror spørger: “Hvad er det her, far?” og … KNÆK! …. Et eller andet brækkede af og lillebror stirrede forskrækket på plast-stykket i sin hånd.

Uhhhhhh, der faldt brænde ned: “PeeeeeEEEEEE-E-E-Er!!!

PEEER!!!”.

Den var lige til Snedkerboden – nu var vores far jo nødt til købe folkevognen, for Peer havde ødelagt den (troede jeg, i hvert fald).

Vi fik Folkevognen og den blev vores bil i mange år, og plastikdimsen var for evigt knækket. Så vidt jeg husker, havde den ikke nogen funktion.

Billedet herunder: Min lillebror og jeg, ca. på det tidspunkt, hvor vores far købte Folkevogn. Her fanget i en situation, hvor ingen af os lavede ulykker.

Sådan havde min far nok håbet, vi havde siddet på bagsædet af Folkevognen under prøvekørslen. 😉

70_nordstrandeniStrib_800px

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar