0 In Triathlon

Minitri debut

Min første minitri gik over min egen forventning. Uhh – hvor sommerfuglene blafrede rundt i maven, da vi – i bagende solskin og til musik fra Pirate of the Caribean ‘He’s a Pirate’ (heftig musik der virkelig skubbede til ens nervøsitet) – stod og ventede på at komme i vandet. Veninden og jeg var førstegangsdeltagere og havde pænt placeret os bagerst.

Det var et KULDECHOK at hoppe i Friluftsbadets 18,5 grader kolde vand!

Jeg gispede nærmest efter vejret og det var bare om at give den gas, for at få varme i kroppen. Men når det er så sagt, så kunne man overhovedet ikke komme frem, for langsomme svømmere i det vand. Jeg fulgte stille og roligt strømmen og de 400 meter blev rimelig hurtigt overstået.

Tid: 11 min. og 51 sekunder.

Så op og skifte til cykel. Jeg havde lagt alt klar og var topforberedt. Lige tørre sig lidt, trække cykelbukser uden på Speedoen, i cykelsko og af sted.

4 minutter og 26 sekunder tog skiftet – så var jeg af sted på min cykel.

Turen gik fint og jeg var jo forberedt på ruten, efter rutekigget i lørdags. Bare arme og solskin. Ingen vind.

De 18 km tog 38 minutter og 12 sekunder, svarende til et snit på 28,2.

Jeg brugte 2 min. og 31 sekunder på at komme af med cyklen og skifte til løbesko.

Og så af sted. Av, hvor benene syrede. Men jeg kan konstatere jeg løber meget bedre, når jeg finder et pace med nogle andre. Løbeturen tog mig 29 minutter og 9 sekunder og det er min rekord på 4 km.

Yeaaaaarrr – jeg var igennem. 1 time, 26 minutter og 9 sekunder havde det taget mig. Det var langt bedre end jeg havde turde håbe på.

Jeg fik min medalje og mødte nu veninden, der lige var kommet ind fra cykeltur.

Hun var virkelig brugt og ville udgå nu, for hendes løbetræning havde nærmest været lig nul i foråret. Men kl. var kun 12.00 så jeg sagde til hende, at jeg synes hun skulle ud på løberuten – hun skulle have sin medalje med hjem! – om hun så skulle powerwalke den tur. Hun var så langt nu.

“Jeg går med!”, sagde jeg.

Så jeg tog min chip af og fulgtes med veninden ud på løberuten, som hun med hiv og sving fik gennemført. Hun kom over målstregen, blev registreret gennemført lidt over 2 timer og fik sin medalje.

Og hun blev virkelig heppet i mål og modtaget med stor opbakning. Og den opmærksomme læge der ventede der, fik min veninde heldigvis ikke brug for – selv om hun følte sig totalt færdig.

Det var en rigtig god oplevelse og vi var begge to trætte og tilfredse, da vi kørte hjem efter vores trialthlon debut.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Ferie fra 16-8

Ferie fra 16-8 - er det ikke sådan Lizelotte plejer at sige?Jeg SUSER hjem i haven, for at nyde det gode vejr.

Close