Mit 3. Lady Tour

Mit 3. Lady Tour blev godt gennemført, i nogetlunde tørvejr. Vi var dårligt nok ankommet, før de mandlige arrangører løb rundt på parkeringspladsen for at hjælpe med alt muligt praktisk på vores cykler. Fedt 🙂

Der var kun 67 startende Ladies på 100 kilometers ruten, og så kan jeg altså godt love jer for, at det er en noget ensom affære at ligge deroppe på landevejene omkring Herning og Tjørring!

Pias og min ensomme tur bar præg af, at vi slet ikke matcher hinanden på racercykel mere. Jeg ligger i Pias baghjulet og spytter blod og Pia får slet ikke sig selv brugt, når hun skal ned i mit tempo. Vi er vist nået til et punkt i vores cykelliv, hvor vi kun kan køre Vintercup sammen. Det har vi erkendt i dag.

Lady Tour Fanden var på plads igen i år. Han er et festligt indslag og må efterhånden være løbets maskot.

Vi havde rygvind op ad Trehøjebakken. Sikke en glædelig overraskelse!

Hver eneste gang vi skulle krydse en større vej, var der trafikofficials der stoppede trafikken helt. Jeg var næsten helt pinlig berørt over at se den kø af bilister der holdt stille i begge retninger, bare fordi Pia og jeg var ude at cykle en tur.

Lidt af en luxus, ved et damemotionscykelløb, synes jeg nok …

I aften er jeg godt træt. Jeg lovede egentlig mig selv, at Lady Tour skulle blive min sidste lange tur over 100 km før Tour de Paris i uge 29, men jeg havde glemt Picnic turen i morgen. Nu er jeg i syv sind med mig selv – skal jeg tage 100 km i morgen (jeg har egentlig meldt mig til …) eller skal jeg blive hjemme … ?