Mit fjerde Lady Tour gik rigtig godt. Pia og jeg gik fra start i Herning kl. 9.30 sammen med 81 andre piger på den lange rute.
Fra starten kom vi til at ligge i en meget stor gruppe, som på den ene side gav dejligt læ, men som på den anden side var MEGET urolig, med en masse ujævn kørsel. Især var det ubehageligt, da arrangørerne gud-hjælpe-mig pludselig stod og langede bananer ud ved første depot! Forestil jer 30 piger på racercykel, der pludselig skulle fange bananer i luften – masser af pludselig opbremsninger …. pyyyhhhh. Det var godt nok ubehageligt.
Vi slap den store gruppe ved depotet på Trehøjebakken og cyklede lidt videre alene.
Snart blev vi opslugt af en ny gruppe, som overhalede os. Vi blev suget med og blev optaget i gruppen, på betingelse af, at vi ville hjælpe med at trække. Det ville vi da gerne 🙂
Pigerne kom fra CK Djurs og de cyklede stabilt og godt til. Én inviterede os til DM i næste weekend. De var værter og der var også et motionscykelløb, fortalte hun. “Jeg skal godt nok køre Hærvejsløbet i næste weeked”, sagde jeg. “hmmm”, svarede hun. “Det skal jeg godt nok også”.
Vi blev sammen med gruppen og ventede på dem ved punktering. Det gjorde vi gerne, mod at få lov at cykle med – hvor er det bare meget lettere at cykle, når man er en flok og det spiller.
Kort før mål punkterede de dog igen og denne gang trillede Pia og jeg videre mod mål. Farten havde været høj – jeg var sgu ved at være godt brændt igennem. Hvorfor er Lady Tour ruten så pisse hård? Sådan er det alle de gange, jeg har været med. Er det bakkerne? Belægningen? Vinden?
Det var dælme godt at være i mål. Mam-Helle havde ikke mere at skyde med. Det effektive snit lå tæt på 28 km/t. Lårene brændte og min akillessene drillede (igen).
Efter et bad og en grillpølse gik turen hjemad og vi havde fine erindringsgaver med hjem – cykelhandsker i anledningen af 10 års jubilæet.
På vej hjem i bilen talte Pia og jeg til 18. Så mange forskellige motionscykelløb har vi kørt sammen – og mange af dem har vi kørt sammen både 2, 3, 4 eller flere gange. Vi er ikke sådan en slags veninder der mødes til kaffe eller shoppeture – vi cykler. Sådan ses vi bedst.
Der var solskin på terrassen, da jeg landede derude og min krop har gjort det godt i dag, så jeg fortjener en lur inden aftensmaden.
Ingen har sagt noget